Indsæt Bono i bestyrelsen

At gøre U2's forsanger til bestyrelsesformand er et af seks forslag til at retfærdiggøre gigantiske belønninger til ansatte i de internationale investeringsbanker.

Her kommer et spørgsmål, der skal vise, hvor klog selv de klogeste hoveder i investeringsbankverdenen er: Hvordan retfærdiggør og begrunder de de massive bonusser, som deres ansatte får udbetalt i år?

De gamle argumenter dur ikke længere.

Det, der skal til, er en storladen, politisk korrekt gestus, som skal tage pynten af kritikerne og skjule det overskud, som er skabt med skatteydernes hjælp. En god begyndelse kunne være en stor donation til et velgørende formål eller en bestyrelsespost til Nelson Mandela.

Sagen er presserende.

Den amerikanske storbank Goldman Sachs Group Inc. kom forleden ud med et kvartalsresultat, der viste en tredobling af nettoindtjeningen, og banken har p.t. afsat 16,7 mia. dollars (cirka 83 mia. kr., red.) til medarbejderne. Og den ligeledes amerikanske storbank JPMorgan Chase & Co. meddelte forleden, at dens nettooverskud var steget til det højeste niveau, siden krisen på det amerikanske boligmarked brød ud i 2007. Investeringsbanken har hævet det beløb, der er øremærket medarbejderne, til 8,79 mia. dollars (cirka 44 mia. kr., red.).

Alt er næsten ved det gamle efter kreditkrisen. Bonusudbetalingerne til jul bliver lige så store, som de altid har været, dog med den ikke ubetydelige forskel, at bankerne skal finde en ny måde, hvorpå de kan retfærdiggøre de store bonusudbetalinger.

Førhen hed det sig, at lønningerne til de ansatte i bankerne var bestemt af det frie marked, og at det altid gav det rigtige resultat. Det er svært at bruge den forklaring, når banken gik ned med flaget for et år siden. Hvis markedskræfterne altid har ret, hvordan kan det så være, at banken stadig holder skindet på næsen?

Så hed det sig, at de store indtægter ikke kunne overraske, fordi man havde at gøre med vor tids kløgtigste hjerner. Det er imidlertid svært at fortsætte i det spor, når man har flirtet med konkurs efter at have lånt masser af penge til fattige mennesker, så de kunne købe huse, der var vildt overvurderede.

Bankerne plejede også at påpege, hvor meget de betalte i skat: Snesevis af skoler og hospitaler blev bygget takket være den skat, de betalte. Men det er svært at påberåbe sig det også, når man som bank havde brug for milliarder i statsstøtte, langt mere end bankerne nogensinde betalte i selskabsskat.

Så for at hjælpe alle de medarbejdere, der sidder og klør sig i nakken i bankernes PR-afdeling og afdeling for virksomhedens sociale ansvar, følger her seks strategier, som de måske kunne have lyst til at prøve af, når de må indrømme, at selv eleverne i afdelingen for subprime-obligationer fik sig 200.000 dollars ekstra i år.

1. Penge til velgørende formål. Giv mindst 1 mia. dollars til velgørende formål, når meddelelsen om bonusudbetalingerne gives. Helst et formål, der byder på gode fotomuligheder: f.eks. at redde små, nuttede dyr fra udryddelse. Goldman Sachs har allerede fattet pointen i så henseende. Og den bank forærer ikke penge væk uden at vide, at den får fuld valuta for dem.

2. Giv et stort bidrag til en finansieringsstabilitetsfond. Hver bank kunne give 1 mia. dollars til en ny fond, der kan redde bankerne, næste gang en krise indtræffer. Det ville give indtryk af, at man var med til at forbedre hele systemet. Og man kunne jo altid udvirke skattefri status for fonden og derefter bruge den som en billig kilde til finansiering af ens næste private equity-investering.

3. Undergå selv en transformation til “banken, der bekæmper klimaforandringer”. Afskaf flyrejser til forretningsmøder. Etabler vindmølleparker, der kan generere strøm til kontorerne. Køb et større stykke af Brasilien og gendan regnskoven. Når det kommer til stykket, vil ingen himle op om bonusser, når en bank har travlt med at redde Jorden.

4. Gå ind i kampen om at udrydde en sygdom, gerne noget der rammer børn i fattige lande. Lav en aftale med et medicinalfirma om at producere ubegrænsede mængder vaccine med mængderabat. Så bliver det ikke så dyrt. Det har jo virket for Bill Gates. Hver gang, Microsoft sender en ny version af Windows på gaden, som er værre end den forudgående version, trækker vi på skuldrene og tænker: »Jamen, ham Bill er en fin fyr. Han har sikkert for travlt med at udrydde malaria til at gøre noget ved dette her forbistrede program. Nu må vi ikke være for hårde ved ham.«

5. Indsæt Bono som bestyrelsesformand og Nelson Mandela som næstformand. U2-forsangeren er ven med snart sagt hver eneste leder i verden, så han kan ikke være for kræsen eller for dyr. Hvis han skal overtales, så få skatteafdelingen til at fremtrylle en spændende udlandsløsning til bandet: U2 ved, hvordan aktiver kan flyttes rundt for at spare i skat. Hvad Mandela angår, kunne ingen drømme om at kritisere ham. Hvis han vægrer sig, så tru med, at bankens hedgefondafdeling knuser den sydafrikanske rand.

6. Køb en lille ø i Caraibien og flyt hele administrationen dertil. Hæng så et stort skilt op over de gamle kontorer i New York, London og Tokyo med teksten: »Nu kan I have det så godt.« Det er måske ikke lige indbegrebet af PR, men folk får i hvert fald modstræbende respekt for bankens ærlighed.

Disse strategier virker måske - måske ikke. Og man må belave sig på at komme i skudlinjen, fordi man falder tilbage i de gamle dårlige vaner blot et år efter sammenbruddet i finansverdenen. Men skaffer de en lidt tid, mens bonuspengene indkasseres, er det umagen værd.

BRANCHENYT
Læs også