Store tab til Cimber-ejere

Cimber Sterling tabte 10 pct. af markedsværdien på første handelsdag. SEB Enskilda har mulighed for at gennemføre støtteopkøb for at undgå, at aktien falder yderligere.

Aktionærerne i Cimber Sterling har på første handelsdag mistet 10 pct. af investeringen. Aktien blev solgt til kurs 10, men lukkede i går i kurs 9.

Dermed har det danske flyselskab mistet omkring 50 mio. kr. af markedsværdien på 445 mio. kr.

Men det bekymrer ikke Jørgen Nielsen, adm. direktør i Cimber Sterling og storaktionær i selskabet.

»Kursudvikling kommenterer vi ikke på. Det er markedet, som bestemmer, hvad kursen skal være,« fastslår han.

Men aktien får ikke lov til at falde uhæmmet. SEB Enskilda har indgået en stabiliseringsaftale med Cimber Sterling, som betyder, at banken gennemfører støtteopkøb, hvis kursen falder for meget.

»Stabiliseringsaftalen løber i 30 dage, hvor vi har mulighed for at købe op i aktien,« forklarer Arne Due-Hansen, leder af corporate finance-afdelingen i SEB Enskilda, der har stået for Cimbers børsnotering.

Aldrig lavere end 8,8

..

BRANCHENYT
Læs også