Viggo Mølholm

Viggo Mølholm har været adm. direktør for BoConcept i 16 år og arbejdet i firmaet i 32 år. Han vil sige nej tak til et års betalt ferie og foretrækker at holde sig lidt for sig selv.

Hvad er den vanskeligste beslutning, du har måttet tage i din tid som leder?

Sidste år lukkede vi vores fabrik i Herning. Den har været vores udgangspunkt siden hele grundlæggelsen af virksomheden, så det var svært at sige farvel til så mange mennesker, der har arbejdet der i mange år. Det var en indlysende udvikling og nødvendigt at skære, men det var ubehageligt at måtte lade en masse gode medarbejdere gå.

Og den mest spændende?

Den mest spændende beslutning er så også forløberen for den ubehagelige beslutning. I 1999 ændrede vi strategi og ville gøre BoConcept til brand nummer 1 under sloganet ”one company - one brand”. Vi ville gå fra at være producent til at være retailer. Det betød, at vi skulle skabe afsætning gennem vore egne butikker og sige farvel til 2.000 kunder. Det var en modig beslutning, men det var også den rigtige, ellers var vi her måske ikke i dag.

Hvordan bruger du dit faglige netværk i hverdagen?

Det er nok noget, jeg kunne være bedre til. Jeg har mit primære netværk i mine dygtige kollegaer. Jeg er ikke særlig opsøgende i branchen eller i lokalområdet, der lever vi nok vores eget liv. Af mere formel karakter er jeg med i et netværk af retailere, hvor vi mødes fem gange om året.

Hvad er den væsentligste drivkraft i dit arbejdsliv?

Jeg tror grundlæggende, at ting skal lykkes, for at man er tilfreds. Men når jeg ser på, hvornår det er, jeg har de supergode arbejdsdage, så er det, når jeg er omgivet af dygtige og gode kollegaer. Når jeg kan føle helt ud til fingerspidserne, at mine kollegaer har det godt og trives, så føler jeg, at jeg lykkes som leder, for jeg arbejder jo gennem andre mennesker.

Hvilken egenskab hos dig selv som leder ville du helst være foruden?

Det er jeg sikker på, at nogle andre kan svare bedre på. Men jeg arbejder med at tæmme et iltert temperament, hvor jeg både afbryder og tager for meget over. Jeg prøver at være mere lyttende og mener også, jeg er blevet bedre.

Hvad ville du kaste dig over, hvis du fra i morgen fik 365 dages betalt frihed?

Hvis jeg kunne, ville jeg sige nej til så lang en ferie. Men ellers ville jeg tage to-tre måneder til Fjernøsten eller Australien og se landet sådan rigtig sammen med familien. Jeg ville foretrække samtidig at kunne få lov til at være med på sidelinjen i firmaet, hvis jeg skulle være væk i et helt år. Måske kunne jeg være en form for udrejsende ambassadør eller rådgiver.

BRANCHENYT
Læs også