TDC's nye monopol

Telemarkedet været frit siden 1991. Alligevel sidder det tidligere statsmonopol fortsat tungt på markedet, og nu har TDC købt Danmarks største fibernet. Sælgeren er det statsejede Dong Energy.

I 18 år har landets folkevalgte haft en ambition om at øge konkurrencen på telemarkedet.

Trods et væld af politiske skåltaler og opstemte ambitioner på forbrugernes vegne er status i dag, at TDC fortsat sidder tungt på telemarkedet. Og hvad værre er, mener mange branchefolk, synes det tidligere telemonopol at få et stadig fastere greb om markedet.

Diskussionen om TDC's dominans har fået ny næring, efter at selskabet forrige uge købte Danmarks største fibernet af Dong Energy. I forbindelse med købet erkendte TDC's koncernchef, Henrik Poulsen, at der ikke er tale om en niche-investering, men om udbygningen af et forretningsområde, som i forvejen domineres af TDC.

»Vi er i forvejen den største fiberinvestor i Danmark, og det er derfor naturligt for os, at vi nu udvider den del af vores forretning,« forklarede Henrik Poulsen om årsagen til at bruge 425 mio. kr. på at købe Dong-fibernettet.

TDC-ledelsen har da også al mulig grund til at være tilfreds med købet. Købet gør nemlig, at TDC med ét slag sidder umanerligt tungt på bredbåndsmarkedet i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Hverken Dong Energy eller TDC haft travlt med at udtale sig om de konkurrencemæssige aspekter ved handlen.

Men meget tyder på, at TDC-toppen udmærket godt ved, at man med købet udfordrer konkurrencereglerne. I hvert fald har TDC oven på opkøbet været hurtigt ude med meldingen om, at man selvfølgelig ikke vil lade Dongs fibernet være lukket land for konkurrenterne. Tværtimod skal de have lov til at komme til fadet.

Dermed har selskabet i første omgang forsøgt at lægge låg på sagen. Om det vil lykkes, afhænger givetvis af, på hvilke vilkår konkurrenterne får lov at leje sig ind.

Selv om vilkårene set med myndighedernes øjne er acceptable, ændrer det - set fra konkurrenternes stol -

ikke på, at hver krone afleveret til TDC er en krone, som ikke kan bruges til at puste yderligere liv i konkurrencen.

Handlen bliver da også mødt med kritik fra flere sider.

Især Telenor Danmark råber vagt i gevær. Måske forståeligt nok, eftersom selskabet, der er Danmarks næststørste telekoncern, hidtil har tjent gode penge på at sælge bredbånds- og telefoniløsninger til kunder på Dong Energys fibernet.

Nu er situationen, at Telenor fremover risikerer at skulle aflevere penge til sin ærkerival for at få nye bredbåndskunder i butikken. Præcist som det i årevis har været tilfældet, når TDC lejer sit mere end 150 år gamle telefonnet ud til konkurrenterne.

Dermed er telemarkedet anno 2009 faldet ud på en måde, som TDC's ejere, fem udenlandske kapitalfonde, kun kan glæde sig over. På overfladen stortrives konkurrencen med stribevis af konkurrenter og løbende prisfald. Under overfladen er situationen imidlertid den, at TDC har fået opbygget en forretningsmodel, som sikrer, at konkurrenterne ofte tvinges til at dele indtjeningen i porten med det tidligere telemonopol.

Forbrugerrådet er tydeligvis ikke imponeret over TDC/Dong-handlen og de konkurrencemæssige aspekter. Derfor har forbrugernes vagthund henvendt sig til Konkurrencestyrelsen for at få den til at se nærmere på, hvad handlen betyder for TDC's dominans på markedet.

Skridtet tages, fordi situationen efter opkøbet er, at forbrugere i Storkøbenhavn og Nordsjælland hastigt er på vej til at havne i en situation, hvor de kan vælge mellem et utal af bredbåndsløsninger, men med det til fælles at de alle leveres af TDC.

Det gælder bredbånd via TDC's telefonnet, bredbånd via TDC's kabel-tv-forretning, Yousee, bredbånd via TDC-datterselskabet Dansk Kabel-TV, som leverer til fællesantenneforeninger og nu bredbånd via TDC's nytilkøbte fibernetværk.

For Forbrugerrådet er der ingen tvivl om, at TDC med det seneste opkøb sidder alt for tungt på den bagvedliggende infrastruktur, og dermed er TDC-forretningen godt på vej til at generobre det monopol, som man politisk har brugt 18 år på at fravriste telekæmpen.

Konkurrencestyrelsen har endnu ikke udtalt sig i sagen. Til gengæld har den allerede fundet vej til Christiansborg og videnskabsminister Helge Sander (V). Det er dog hverken Helge Sander eller teleforligskredsens fortjeneste.

I stedet er sagen blevet rejst af Enhedslisten, selv om det er partierne bag teleforliget, Socialdemokratiet, de radikale, Venstre, de konservative og SF, som anført af videnskabsministeren fremhæver sig selv som bannerfører for liberaliseringen af telemarkedet.

Mens teleforligskredsen og ministeren ikke har udviklet nervøse trækninger efter TDC's køb af Dong-fibernettet, deler Enhedslisten teleordfører, Per Clausen, forbrugernes frygt for, at TDC er godt på vej til at genvinde tidligere tiders monopol.

Derfor har Per Clausen bedt Helge Sander svare på, om han ser TDC's opkøb af Dongs fibernet som et problem for konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Men det gør Helge Sander ikke.

»Hvis tjenesteudbyderne på samme måde som hidtil kan bruge Dongs fibernet til at levere bredbånd til forbrugerne, vil forudsætningerne for konkurrence på dette område således ikke være ændret,« fastslår videnskabsministeren over for Folketinget.

Helge Sander tilføjer afslutningsvis, at IT- og Telestyrelsen er i færd med at analysere konkurrencen på bredbåndsmarkedet, og at styrelsen i den forbindelse naturligvis vil se på TDC's køb af Dong-nettet.

Ministeren melder altså hus forbi. Det sker, selv om det ikke kun er Dongs fibernet, som har fået TDC til at svinge checkhæftet. I marts købte telegiganten bredbåndsopkomlingen Fullrate, og i maj var turen kommet til selskab A+, som leverer bredbånds- og tv-pakker. TDC's åbenlyse opkøbsiver får derimod flere og flere branchefolk til at pege på, at TDC er godt på vej til at give de politiske skåltaler om fri konkurrence baghjul. At 18 års kamp for at tæmme det tidligere telemonopol har slået fejl.

BRANCHENYT
Læs også