»Jeg vil undgå wild west tilstande«

Efter klimatopmødet skal der bruges milliarder af offentlige kroner på at få mere gang i den grønne industri. • Og så skal politikerne stille krav om, hvordan direktørerne aflønnes, mener Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl bliver efter eget udsagn »nervøs«, når han oplever intensiv lobbyvirksomhed fra vindmølleindustrien - samtidig med, at branchens topchefer får en stor del af deres løn som aktieoptioner.

»Jeg har tit stillet spørgsmålet, om vindmølleindustrien er der for egen indtjening eller for at redde miljøet. Derfor synes jeg, at det er væsentligt at rejse diskussionen i forbindelse med klimadebatten,« siger Thulesen.

»Er det betryggende, at vi har nogle virksomheder, der er fuldstændig filtret ind i og dybt afhængige af politiske beslutninger, og som har topdirektører, der tjener en meget stor del af deres penge på kortsigtede aktieoptionsprogrammer. Hvilke hensyn er de båret af? Er det hensynet til miljøet, er det hensynet til virksomhedens langsigtede udvikling, eller er det hensynet til egen indtjening?«

Handler det ikke bare om, at Dansk Folkeparti har et horn i siden på vindmølleindustrien?

»Jeg vil i bund og grund bare være sikker på, at vi kan have en fuldstændig fri debat om, hvordan vi får mest ud af de penge, vi bruger. Det kan vi ikke nu. Der er nogle forudbestemte holdninger om, hvad der er grønt, og hvad der ikke er. På den måde er vindmølleindustrien en torn i øjet, fordi den ikke bidrager til den konstruktive og frie debat. Vindmølleindustrien forsøger at sætte alle, der ikke taler vindmølleindustriens sag, i bås som nogen, der ikke vil miljøet det godt. Derfor ønsker jeg selvfølgelig fokus på, hvordan vindmølleindustrien forsøger at mele sin egen kage. Når vi diskuterer bankdirektørernes situation, er det kommet mig for øje, at der er aktører i vindmølleindustrien, der er styret mere af udviklingen i deres egen økonomi end af hensynet til de miljømål, de påstår at være sat i verden for at forfølge.«

Men Folketinget kan vel ikke lovgive om, hvordan private virksomheder aflønner deres direktører?

»Nej. Men man kunne for eksempel stille krav om, at hvis man skal have snablen ned i en bestemt statslig pulje, så er der krav til aflønningsstrukturen. Jeg har ikke lagt mig fast på en model, men ønsker i første omgang at rejse debatten.«

Er det ikke lidt bagvendt at angribe hele den grønne industri, som er noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Hvad nu hvis Vestas og Ditlev Engel vælger at finde et venligere land at være i?

»Hvis det handler om at redde miljøet, er det jo ikke afgørende, hvor vindmøllerne bliver produceret eller sat op.«

Det handler vel også om danske arbejdspladser?

»Der tæller Siemens i Brande vel lige så meget som Vestas. Men det er slet ikke min ærinde. Mit ærinde er, at hvis vi i de kommende år skal bruge milliardvis af kroner på en ekstraordinær indsats på det grønne område, så har vi som politikere en forpligtelse til at sikre, at vi udbetaler pengene til nogen, der bruger dem med omtanke. Det er jo skatteydernes penge. Jeg vil undgå de wild west tilstande, der kan opstå, når man pludselig skal pumpe en masse penge i et bestemt område. Vi skal jo nødig lave en situation, hvor Rigsrevisionen om otte år kigger tilbage og siger, at vi havde nogle uansvarlige politikere, som i iver efter at opbygge et nyt vækstområde i Danmark slet ikke havde blik for at sikre, at pengene bliver brugt ordentligt. Det er jo det, vi risikerer. Igen, igen.«

BRANCHENYT
Læs også