Frygt for en ny boble

På det seneste er flere investorer begyndt at frygte for en ny boble i de globale aktiemarkeder.

Siden den finansielle krise brød ud og lagde aktiemarkederne i ruiner, har regeringer og centralbanker verden over haft travlt med at rette op på de værste ødelæggelser ved hjælpe af rentenedsættelser, finanspolitiske tiltag og støttepakker.

I markederne er der altid kritiske røster, og nogle er nu begyndt at påpege, at mange af hjælpeforanstaltningerne mere er fremkommet som en reaktion på, hvad man har kunnet se i bakspejlet frem for gennem forruden på redningsfartøjet - og her tænkes der blandt andet på faren for en ny boble.

Frygten for en ny boble i aktiemarkederne udspringer primært fra den lave dollarkurs og de ultralave renter i USA. Det er nemlig blevet en udbredt forretning at låne i dollars til lav rente for derefter at sælge den nyerhvervede amerikanske valuta og placere de frigjorte midler i andre aktiver, som man satser på vil give et bedre afkast, eksempelvis aktier.

Så længe den amerikanske rente er tæt på nul, og investorerne har en formodning om, at dollaren næppe skyder i vejret, vil de såkaldte carry tradeforretninger måske fortsætte med uformindsket styrke. Dermed kan aktiemarkederne have udsigt til en trofast skare af købere, der leder efter et sted at placere deres midler, hvilket i sidste ende kan fremprovokere en kursboble.

Jævnligt kan investorerne høre analytikere sige, at aktiekurserne nu er steget mere, end de små fremskridt i økonomierne kan retfærdiggøre. Andre gange hører de meldinger om, at værdiansættelserne i aktiemarkederne endnu ikke er overdrevne, og at der stadig er plads til kursstigninger, og for mange aktører lyder de to versioner efterhånden som refræner.

De divergerende meldinger er ikke udtryk for, at analytikerne skifter mening, som vinden blæser, men snarere, at der er stor usikkerhed om den kommende retning på børserne - en uvished, der har let ved at dele parterne i to grupper.

Hver eneste aktieanalytiker har en personlig mening om det nuværende niveau i aktiemarkederne samt om den kommende retning, men på børserne er der måske en tendens til at lytte til optimisterne, når udviklingen flasker sig, mens man lægger ører til pessimisterne, når det går nedad.

Ved at stole blindt på den ene gruppe af eksperter risikerer man at snyde sig selv, for selvfølgelig er der ingen analytikere, som med sikkerhed ved, hvor aktiemarkederne er henne om seks måneder. Havde prognosemageriet været et så simpelt håndværk, var der måske ingen banker, som havde sat penge over styr i forbindelse med nedturen på aktiebørserne sidste efterår.

BRANCHENYT
Læs også