Optimismen har fat i de globale byggefirmaer

To tredjedele af de globale byggefirmaer ser lysere på 2010.

Trods den hjemlige nedtur for byggeriet er der alligevel spæde tegn på fremgang for den globale byggesektor.

Ifølge en stor international undersøgelse fra revisionshuset KPMG forventer to tredjedele af de globale byggefirmaer nemlig enten øget indtjening i 2010 - eller i det mindste, at de er i stand til at klare sig lige så godt eller dårligt, om man vil - som i år.

Men fremgangen falder dog i givet fald på et tørt sted:

De seneste 12 måneder har 11 pct. oplevet et fald i ordrebogen på mere end 30 pct., mens 36 pct. har oplevet et fald på under end 30 pct. sammenlignet med de foregående 12 måneder.

Hver tredje - 33 pct. - har til gengæld fået større ordrebog.

Også fortjenesten på de enkelte byggeprojekter er under pres ifølge KPMG-undersøgelsen.

44 pct. af byggevirksomhederne har måttet sænke profitmarginen på de enkelte projekter, mens blot 20 pct. har været i stand til at kræve en bedre fortjeneste.

BRANCHENYT
Læs også