Sygdommen spøger stadig

Gældskrisen i det byggeglade arabiske emirat viser med al tydelighed, at verden langtfra er kureret for subprimesyge.

Bedst som man troede, at roen havde indfundet sig på kapitalmarkederne efter subprimekrisen, blev idyllen forstyrret af Dubai World, som meddelte, at det så sig nødsaget til at udskyde betaling af afdrag på sin gæld på 59 mia. dollars (knap 300 mia. kr.).

Meddelelsen fra det statslige investeringsselskab i Dubai fik valutamarkederne til at dirre og obligationsmarkederne til at ryste i deres grundvold.

Investorerne er med rette foruroligede.

Isoleret set har Dubai måske ikke den store betydning. Emiratets ambitioner om at fremstå som en krydsning mellem Las Vegas og Genève har altid lugtet af det overmod, der florerer under et stærkt opsving. Hvis Dubai World ikke kan betale sin gæld, er der i forvejen så mange røde tal på bundlinjerne i det globale finansielle system, at der skal et større beløb til for at skabe virkelig panik.

Det, der har betydning, er, at udskydelsen af afdragene er en påmindelse om, at der ikke er taget hånd om selve ondet, selv om symptomerne på subprimekrisen måske er behandlet. Som kræft har det ligget og ventet på at bryde ud igen.

Det afgørende element i subprimekrisen var, at en alt for stor gæld hobede sig op hos enkeltpersoner eller virksomheder, der ikke kunne afvikle den. Det scenario har ikke ændret sig. Ser man på den måde, hvorpå statsgæld er eksploderet, hvorpå kapitalfonde har måttet indkassere tab eller hvorpå kreditkortgæld er ved at løbe løbsk, står det klart, at grundprincippet om ikke at gældsætte sig massivt på et spinkelt grundlag ikke er blevet iagttaget.

Skulle nogen få lyst til at skrive en bog om, hvordan man absolut ikke omlægger gæld, kunne Dubai World tjene som den perfekte case. Selskabet var ikke særligt meddelsomt, med hensyn til at det var på vej ud i store vanskeligheder. Ultimo november kom det med en brat meddelelse, men kunne ikke følge op med klare og præcise oplysninger. Tiden må vise, hvor alvorligt det står til. Efter de mange sammenbrud i den finansielle sektor i fjor kom det næppe som en overraskelse, at markederne ventede det værste.

Problemet er, at Dubai langtfra er alene.

Tag den bastante stigning i offentlig gæld. Grækenland regner eksempelvis med at få et budgetunderskud i år på mere end 12 pct. af bruttonationalproduktet. Landet har fået sin kreditvurdering sænket, og hidtil har det ikke vist virkelig god vilje til at bringe underskuddet i ave. Mange andre er i en lignende situation, inklusive store lande som Storbritannien.

Problemet er, at gælden på et vist tidspunkt vokser ud af proportioner. Det hedder sig, at statsgæld er sikker, fordi staten bare kan hæve skatten for at få penge i statskassen. Hvis skatten imidlertid hæves for meget, skrumper økonomien, og skatteprovenuet falder. Staten havner i en situation, hvor den ikke kan afvikle sine lån. Gælden viser sig slet ikke at være sikker.

Og tag kapitalfondene. Ifølge Guy Hands fra kapitalfonden Terra Firma Capital Partners Ltd. tøver britiske og amerikanske banker stadig med at omlægge lån, som de har ydet til fremmedfinansierede virksomhedsovertagelser.

Alle ved, at alt for stor gæld hobede sig op i virksomheder, da kreditboblen var på sit højeste. Men de viger stadig tilbage for at erkende problemet, som om de tror, at det forsvinder, hvis de stikker hovedet i busken.

Tag endelig kreditkortgæld. Ifølge analysevirksomheden Moody's Investors Service var afskrivningsindekset (en målestok for lån, som kreditkortselskaberne regner med ikke at få inddrevet, red.) for britiske kreditkortselskaber 11,8 pct. i september, dvs. næsten dobbelt så stort som i januar kvartal 2008.

Faktisk bliver hvert tiende pund, som p.t. skyldes på et britisk kreditkort, ikke betalt tilbage. Billedet er ikke meget anderledes i andre industrilande, især ikke i USA. Det er svært at forestille sig, hvordan nogen kan tro, at situationen er holdbar.

Store befolkningsgrupper lever stærkt over evne. Hvis man ikke tror, at korthuset vælter en skønne dag, burde man spærres inde, indtil man er ved sine sansers fulde brug igen.

Problemet er gammelkendt - som tilfældet var med de boliglån, der var roden til den oprindelige subprimekrise. Alt for stor gæld ophobes på et spinkelt grundlag. På et tidspunkt vælter korthuset. Dubai har givet os en forsmag på, hvad der er i vente.

På tre områder bør det finansielle system lære af krisen i Dubai:

Det bliver nødt til at være realistisk med hensyn til indtjeningsmulighederne hos lande, virksomheder og enkeltpersoner. Det er formålsløst at foregive, at en stat, en virksomhed eller en enkeltperson kan tjene mere, end tilfældet vitterligt er...

BRANCHENYT
Læs også