Anja Steensig til NovaFM

Efter jul kan lyttere på NovaFM møde Anja Steensig, når hun efter 10 år som tv-vært nu vil prøve kræfter med morgenradio

Tv-værten Anja Steensig skifter til radio. Hun bliver den nye kvindelige medvært til Thomas Qvortrup og Dennis Ravn på programmet NOVAmorgen, som sendes mandag til fredag fra 06.00 – 09.00 på den landsdækkende NovaFM.

Lasse Roldkjær, programchef for NovaFM, glæder sig over den nye morgenvært

”Vi har med Anja fået en yderst kompetent vært, som kan holde styr på de mandlige tropper i NOVA morgen, og med Anjas stærke baggrund får vi også styrket de journalistiske ressourcer, som er en vigtig faktor for NOVAmorgen”, siger han i en pressemeddelelse.

Anja Steensig startede sin karriere på DR, hvor hun var vært på DR Sporten. Senere rykkede hun til TV 2, hvor hun bl.a. lavede ”Roomservice”, og TV3 hvor hun var vært på ”Rent Fup”.

Den nuværende morgenvært Vicki Berlin forlader efter jul programmet og NOVAfm for at fokusere på sin karriere som skuespiller.

Rekord lyttertal

..

BRANCHENYT
Læs også