Aktier: Uensartede bevægelser i C20 mens Europa stiger

Genmab fortsætter kursstigningen, og D/S Norden har vekslet minus til plus på en storordre. Til gengæld ligger Vestas-aktien fortsat under pres. Alt i alt bliver det til et C20-fald på 0,3 pct. til 333,48, mens de tre store europæiske indeks over middag ligger med stigninger op mod 0,75 pct.

Genmab ligger 4,3 pct. højere i kurs 85,8 efter torsdagens stigning på 5,5 pct. Der er ingen selskabsspecifikke nyheder fra Genmab, hvor investorerne afventer meldingerne om salget af Arzerra i USA. Arzerra blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA tilbage i slutningen af oktober til behandling af visse patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

D/S Norden har vekslet tab til et plus på 1,6 pct. til kurs 206,75. Tørlastrederiet har indgået den hidtil længste og største lastekontrakt i skibssegmentet Handysize, oplyser det i en meddelelse. Selskabet indgår ligeledes en langsigtet aftale for Handymax. Handysize-aftalen er 15-årig, og omfatter transport af op til 12 mio. ton last, som vil medføre cirka 30 årlige afskibninger over Atlanten. Desuden har Norden i Handymax indgået en 11-årig aftale om sejlads af over 6 mio. tons gods fordelt på cirka 2.200 skibsdage. Afskibningerne starter i 2010...

BRANCHENYT
Læs også