De afdragsfrie danskere

Gæld Den danske stat er på vej til at få en rekordstor gæld. Det samme er danskerne.

Der er kun én ting, der overgår antallet af mennesker, der forsøger at forklare eller bortforklare, at det kom bag på dem, at vi røg ind i en finanskrise, og det er antallet af forklaringer/bortforklaringer.

Hold da helt op!

Jeg har det fint med, at mænd græder - ja det er vel nærmest moderne - også selv om de er i spidsen for et børsnoteret selskab og tjener flere millioner kroner om året.

Det gør bankdirektører, og de græder mest.

Men tør øjnene eller få privatsekretæren til at gøre det, hvis der er arbejdsdeling på den front.

For ifølge Nationalbanken så har I en pointe i, at finanskrisen kom bag på alle.

MEN: »Dansk økonomi var imidlertid allerede på vej mod afmatning, da krisen ramte,« skriver Nationalbanken i sin seneste kvartalsrapport og kommer oven i købet med en forklaring:

Vi har opbygget alt for stor gæld. Det er ikke kun private, men også virksomhederne.

Løsning: Der er behov for en periode med konsolidering - på dansk:

Vi skal til at betale gæld tilbage, og så kommer det: Det kan blive »en smertefuld proces.«

I princippet har vi boligejere det bedre. Vi er fortsat bedre konsolideret - altså har større formue end gæld, end da opsvinget begyndte i 2003.

Det sidste forudsætter dog, at vi kan omsætte vores hus!

Banken konstaterer da også - og hold nu fast - at over 100.000 danske boligejere i dag er teknisk insolvente. Altså de skylder mere i boligen, end den er værd.

100.000 - det er lidt mere end slat, vil jeg mene.

Jeg tillod mig i mine yngre dage at springe over et udvidet økonomistudium.

Men jeg tillod mig så allerede i 2004 og gentog i 2005, at vi var midt i en hårdt pumpet boligboble. Jeg ved det, jeg har skrevet det før, men jeg bliver vist ikke træt af at gentage det.

Det gjorde jeg på baggrund af, at mit eget hus blev vurderet så højt af en, der havde bestået et økonomistudium, at jeg ikke ville betale prisen for det, hvis jeg skulle købe det.

Vi ville komme til at sidde hårdt i det, hvis vi selv skulle købe det.

Nationalbanken konstaterer da også, at huspriserne er steget næsten uafbrudt fra 1993 til 2007. Det forklares bla. ved stigende løn, skattestop, faldende rente og »herunder først og fremmest udbud af lån med midlertidig afdragsfrihed fra 2003.«

Altså: Beslutningen om at indføre afdragsfrie lån er hovedårsagen til boligboblen, og der er mere:

samtidig med gælden steg værdien af aktiverne imidlertid også, så der i et vist omfang var tale om en oppustning af balancer.«

Så der er ikke bare tale om, at vi har lånt i boligen, men også i andre aktiver - det kan være værdipapirer. Og de kan som bekendt falde i værdi også!

Og ét er, at vi belåner vores boliger med afdragsfrie lån, for det kan der måske være en idé i, hvis vi altså bliver boende mere eller mindre altid, og hvis vi regner med, at priserne stiger igen. Så ligger opsparingen bare ikke i afdraget, men i prisstigningen.

I bemærkede lige de to gange ”hvis”, ikke sandt?

Men hvad nu hvis man også vælger afdragsfrihed med andre lån?

Og det er der flere og flere, der gør.

Her tænker jeg på kasse-kreditter, kreditter, der er tilknyttet lønkonti eller prioritetskonti.

I stedet for et bil- eller forbrugslån forøger man sin kredit. Budgetkontoen lægges ind under kreditten.

Det er bestemt ikke usædvanligt, at folk med gennemsnitsindkomster har kreditter på op mod 500.000 kr.

Argumentet er, at når der hver måned går løn ind på kontoen, skal vi ikke betale rente af så meget. Altså får man 30.000 kr. udbetalt, falder det beløb, man skal betale rente af, med 30.000, men kun på den dag, de står på kontoen.

De fleste oplever, at der allerede dagen efter trækkes penge i form af husleje og andet.

Alt dette ændrer da heller ikke ved, at der også her er tale om afdragsfrihed. For med mindre vi selv beder om det, nedbringer vi ikke kreditten automatisk.

Men hvad så, når der er trukket så meget på kassekreditten, at man har ramt loftet.

Det kunne være ved juletid (tidspunktet er ikke tilfældigt valgt, red.).

Ja, så kan man jo vælge at få en kredit mere hos et af de mange finansieringsselskaber, der har blanketter liggende til det samme i et af de mange varehuse, som vi mangler penge til at købe julegaver i.

Heller ikke her behøver vi betale afdrag lige med det samme.

Alt i alt er vi på vej til at blive en afdragsfri, men på ingen måde gældfri nation. Problemet er, at gælden ikke forsvinder af sig selv. Den skal altså betales tilbage.

Og vi kan vel lige så godt komme i gang.

God og rentefri jul.

BRANCHENYT
Læs også