Private kaster sig over risikable produkter

Investering På trods af en hård medfart har strukturerede produkter overlevet finanskrisen, og efterspørgslen er igen i stigning. Men man skal stadig se sig for.

Finanskrisen trak tæppet væk under de såkaldte strukturerede produkter, der fik ry for at være alt for kreative og uforståelige for private investorer.

Men det ser ud, som om det allerede er glemt.

For efter en kraftig udlugning i markedet har investorerne fået fornyet appetit og lader sig ikke skræmme. Produktet gemmer på en garanti for hovedstolen, mange gerne vil have i dag.

Investorerne får som minimum indskuddet tilbage, samtidig med at en option sikrer dem en ret til at spille på et muligt afkast.

»Via strukturerede produkter har man fået adgang til en række investeringer, man ikke havde før. Og vi har oplevet en enorm stor interesse for disse produkter fra private kunder,« fortæller Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

Således forventer Nordea at komme op på en samlet investering i strukturerede produkter for 6 mia.kr. i år, og det er næsten 75 pct. af det samlede danske marked.

Pris for information


..

BRANCHENYT
Læs også