Kort nyt - Penge

Krav om kvalitet Ifølge ejendomsmæglerkæden Home er huspriserne steget 1,1 pct. i november.

Siden maj er de steget 6,8 pct. Det skyldes bl.a., at der handles relativt flere huse i de dyre områder, og at en del huskøbere udnytter de lavere priser til at købe boliger af højere kvalitet. Et gennemsnitligt hus på 140 kvm. koster 1,97 mio. kr.

Arbejdsløshed overrasker

Det er ingen nyhed, at det danske arbejdsmarked er under pres. Alligevel var det ifølge Handelsbanken en negativ overraskelse, at det gennemsnitlige antal beskæftigede målt ved Danmarks Statistiks arbejdsregnskab faldt med 124.000 personer i 3. kvartal. Det er det største fald, der nogensinde er opgjort.

Dyrere ejerlejligheder

Priserne på ejerlejligheder i København steg ifølge ejendomsmæglerkæden Home med 2,4 pct. i november. Dermed er de steget med 6,2 pct. siden bunden i april. I Region Midtjylland steg priserne 2,8 pct. i november, men her svinger priserne en del fra måned til måned.

BRANCHENYT
Læs også