Et mærkeligt it-årti

De tomme internetløfter, der blev givet for 10 år siden, er stille og roligt blevet indfriet. Ikke af de oprindelige plattenslagere, men af eksisterende virksomheder, som har taget de nye muligheder til sig.

I begyndelsen af dette årti, som snart er slut, var jeg it-mangemillionær. Sådan en rigtig én, hvor 90 pct. af formuen bestod af overvurderede it-aktier. Medvinden for os it-folk var behagelig: Vi havde hjulpet verden frelst gennem årtusindeskiftet. Uden at alt - lige fra vaskemaskiner til banker - gik i sort. Pernittengrynere indvendte, at problemerne skyldtes de selv samme it-folks fejl, og at problemerne var hypet helt ud af proportioner.

Men den slags sandsigersker var der ikke mange, der lyttede til. Alle forfulgte i stedet en ny dille: Den nye økonomi på internettet. Som den helt alvorligt blev kaldt.

Den vigtigste økonomiske styringsfaktor i denne drømmeverden var virksomhedernes ”burn-rate”, dvs. deres evne til bruge de penge, aktionærerne havde betroet dem. Aktionærerne kvitterede ved at sende it-aktierne helt op i skyerne: Teknologibørsen Nasdaq lå i 5.132,52 den 20. marts 2000. Mere end dobbelt så højt som i dag - næsten 10 år senere. Derefter punkterede dén boble. Mine it-millioner forsvandt lige så hurtigt, som de var kommet.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. De økonomiske konsekvenser af den bristede dot-com boble og af terroraktionen den 11. september 2001 gjorde, at den amerikanske centralbank hamrede renten i bund og skabte grundlaget for den ejendomsboble, der gjorde mig til murstensmillionær i stedet for. Indtil også den fest var forbi.

Den lave rente lagde også grundstenen til de mange virksomhedsopkøb, der har præget dette årti. Seks virksomheder har i den grad købt op, så de nu virker som urørlige giganter: Google, Microsoft, IBM, HP, Cisco, SAP og Oracle. It-indkøberne har derfor i dag meget færre valgmuligheder, end de havde for 10 år siden.

Den danske, offentlige sektor havde også store it-ambitioner: Der blev søsat en række, tværgående projekter, der alle ville være til fordel for kunderne: Borgerne skulle have borger.dk, virksomhederne virk.dk og patienterne de elektroniske patientjournaler. Den dag i dag er disse projekter skandaløst langt fra de oprindelige mål.

Måske derfor blev de offentlige beslutningstagere så teknologiforskrækkede, at de skyndte sig at sælge de offentlige teknologi-juveler TDC og KMD. Sidstnævnte leverede i en menneskealder kritiske it-systemer til kommuner og amter. Frasalgene gjorde, at de offentlige chefer slap for at have folk med praktisk it-indsigt inden for egne rækker. Årtiets sidste forsøg på at tænke på tværs af ministerielle skel led samme, kranke skæbne: Statens IT, som skulle samle de statslige it-aktiviteter i ét, kraftfuldt center, led skibsbrud og endte som en skygge af de oprindelige visioner.

Anderledes gik det med brugernes indflydelse. De overtog i høj grad kontrollen med internettet gennem de sociale medier som blogs, Facebook, Twitter og MySpace. Man kan synes, at de er spild af tid, men de er allerede blevet en del af mange internetbrugeres hverdag. De muliggør samarbejde og dialog på tværs af tidszoner og grænser, som ikke engang slyngelagtige diktaturstater kan standse.

Tankevækkende er det også, at alle de tomme internetløfter, der blev givet for 10 år siden, stille og roligt er blevet indfriet: Ikke af de oprindelige plattenslagere og distanceblændere, men af eksisterende virksomheder, som velovervejet har taget de nye muligheder til sig. Kunne nogen i dag for eksempel forestille sig et pengeinstitut uden en netbank?

Apple formåede bedre end de fleste at udnytte de nye muligheder. Med iTunes og lækkert design definerede virksomheden helt nye spilleregler. Ikke kun for it- branchen, men også for telebranchen og pladeindustrien. Sidstnævnte blev efterladt økonomisk decimeret efter en forgæves jagt på piratkopister.

I det hele taget blev begreber som ophavsret og lønarbejde vendt på hovedet: Open source-programmer som operativsystemet Linux, kontorpakken Open Office og mange andre er i dag accepterede og udbredte. Milliarder af kodelinjer kan bruges og videreudvikles af alle - helt gratis. Indtjeningsmulighederne har flyttet sig fra at levere en it-vare til at levere en it-service.

Det mest bemærkelsesværdige ved dette årti er dog, at alle forandringerne baserede sig på teknologier, der var etablerede inden år 2000. Om dette også vil kendetegne de næste år? Se, dét er emnet for næste uges it-kommentar.

BRANCHENYT
Læs også