Aktier: Novo-pres giver lille C20-fald

Moderate plusser har overtaget i tirsdagens danske åbning, men C20-indekset ligger alligevel 0,1 pct. lavere i 331,16. C20-faldet skyldes fortsat tilbagegang hos Novo Nordisk-aktierne.

- Der er en begrænset omsætning i markedet, og den ventes at fortsætte indtil nytår, da mange investorer har lukket deres porteføljer ned for i år og mentalt er gået på juleferie, vurderer Head of Sales Trading Mads H. Zink over for RB-Børsen.

Novo Nordisk taber yderligere terræn, og aktien ligger 1,0 pct. lavere i kurs 333. Investorerne afventer fortsat meldingerne fra de amerikanske myndigheder FDA, som skal godkende Victoza. Det er meddelt, at FDA-meldingen kommer i 4. kvartal, men med de kommende helligdage er tiden ved at rinde ud. Yderligere har de amerikanske politiske tovtrækkerier om en sundhedsreform presset Novo Nordisk. Obama vandt mandag første afstemning i Senatet, og det skal følges op af en ny afstemning, som ventes gennemført den 24. december...

BRANCHENYT
Læs også