Danske Bank: BNP-vækst kommer overraskende

Det er en glædelig og også uventet overraskelse for Danske Bank, at Danmark med en BNP-vækst i tredje kvartal på 0,6 pct. reelt har lagt recessionen bag sig.

Danmark ligger nu på linie med udviklingen i hovedparten af de lande, som vi normalt sammenligner os med.

- Ud fra de økonomiske indikatorer for 3. kvartal havde vi forventet et dyk i BNP på 0,4 pct. fra 2. til 3. kvartal. Der er dermed tale om en meget glædelig overraskelse, skriver Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, i en kommentar.

Cheføkonomen lægger ikke skjul på det glædelige i tirsdagens BNP-tal for 3. kvartal, men slår samtidig også lidt koldt vand i blodet.

- Vi er meget overraskede over dagens positive tal - dansk økonomi har lagt recessionen bag sig - men krisen varer ved - krisestemning er som oftest

knyttet an til udviklingen på arbejdsmarkedet - og her ser det fortsat sort ud, skriver Steen Bocian.

BRANCHENYT
Læs også