Aktier: Skuffende tal mindsker kursløft i USA

De amerikanske fondsbørser starter dagen i plus, selvom at den amerikanske BNP-vækst i tredje kvartal kom ind lavere end ventet.

Tirsdagens reviderede tal viser, at den amerikanske økonomi voksede med 2,2 pct. i tredje kvartal, hvilket ikke levede op til de tidligere estimerede 2,8 pct.

Det amerikanske Dow Jones Industrial indeks åbner 0,4 pct. højere i 10.451. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,5 pct. højere i 2.248.

- Momentum på de amerikanske aktiemarkeder har de seneste par dage været meget positiv. Der er fortsat en stor chance for, at vi vil se Dow Jones indekset slutte omkring 10.500 niveauet inden årsskiftet, siger aktiechef David Jones hos IG Markets til CNNMoney.com.

Flyproducenten Boeing stiger 0,9 pct. til 54,8 dollar, efter at selskabet har meddelt at have købt Alenia North Americas andel i Global Aeronautica LLC. Boeing er i færd med at overtage flere underleverandører til 787 Dreamliner.

Medicinalselskabet Bristol Meyers åbner 1 pct. højere i 26,1 dollar. Selskabet har meddelt, at det vil øge sin dividendeudbetaling i starten af første kvartal af 2010 med 3,2 pct.

Det største amerikanske olieselskab Exxon Mobil stiger 0,4 pct. til 68,8 dollar. Det største amerikanske olieselskab og dets partnere i et 15 mia. dollar naturgas projekt i Papua Ny Guinea har afsluttet en aftale om at levere brændstof til Osaka Gas Co, hvilket fjerner en af de sidste sten på vejen inden opførelsen.

Det Boston baserede State Street Corp løftes 1,9 pct. til 43,1 dollar. Selskabet har meddelt at det vil overtage den italienske bank Intesa Sanpaolos værdipapirtjenester til 1.28 billion euros, hvilket yderligere vil udvide State Streets internationale tilstedeværelse.

Elektronikproducenten Jabil Circuit løftes solide 6,7 pct. til 16 dollar. Koncernen har øget sine forventninger til andet kvartals overskud til 20 cent pr. aktie, hvilket ligger marginalt over analytikernes estimerede 19 cent.

BRANCHENYT
Læs også