Intel klar med næste generation af Atom

Intels Atom N450-chipsæt til netbooks er 60 procent mindre og bruger 20 procent mindre strøm end de nuværende Atom-chip.

Foto: AP/Eric Risberg

Computerworld News Service: Intel har lanceret den næste generation af virksomhedens Atom-processor til netbooks, som vil give de små bærbare længere batterilevetid og forbedret ydelse.

Atom N450-chippen med en enkelt kerne er 60 procent mindre end de nuværende Atom-chip og bruger 20 procent mindre strøm, siger Anil Nanduri, der er direktør for markedsføring af netbooks hos Intel.

Chippen trækker ifølge Intels specifikationer omkring 5,5 watt.

Chippens mindre fodaftryk kan føre til nye design af apparater som eksempelvis tyndere netbooks og tablets, påpeger Nanduri.

De store producenter vil fremvise netbooks med N450-chip ved den kommende Consumer Electronics Show, der vil foregå i Las Vegas 7.-10. januar.

Intel har vundet omkring 80 netbook-designs baseret på den seneste processor, fortæller Nanduri.

Virksomheden vil ikke umiddelbart sige noget om chippens priser, men oplyser, at nye pc'er bliver tilgængelige i de eksisterende netbook-prislejer.

Netbooks er lavpris-bærbare med karakteristisk små skærme og tastaturer, og som er skabt til internetbrug og grundlæggende ting såsom skriveprogrammer.

Denne hardwarekategori fik luft under vingerne, da Asus introducerede Eee PC i 2007, og i dag tilbyder førende leverandører som Hewlett-Packard, Dell, Acer og Lenovo alle netbooks.

Mindre størrelse

..

BRANCHENYT
Læs også