Mod lysere tider

Samfundsansvarlighed er blevet en opgangstrend i nedgangstider.

»Men i krogen ved huset sad i den kolde morgenstund den lille pige med røde kinder, med smil om munden — død, frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Nytårsmorgen gik op over det lille lig, der sad med svovlstikkerne, hvoraf et knippe var næsten brændt.«

Så hjerteskærende slutter H.C. Andersens eventyr om den lille pige med svovlstikkerne - nok en af Danmarkshistoriens bedst brandede børnearbejdere fra tiden før velfærdssamfund, fagforeninger, demokrati og al den slags, der er en del af hygiejnefaktorerne i moderne samfund i en stor del af verden.

Fra nu af går det igen den rigtige vej mod lysere tider, og man kan håbe, at det samme gør sig gældende for økonomien både lokalt og globalt.

Og for børnearbejdere på hele kloden, ozonlaget og såkaldt svage grupper på arbejdsmarkedet.

Som årti har 00'erne bl.a. været karakteriseret ved, at (private) virksomheder i stigende grad forventes at påtage sig socialt ansvar - hvad enten det så skyldes tvang, filantropi eller håbet om økonomisk gevinst: Virksomheder skal fremme mangfoldighed og integration, gå imod diskrimination og racisme. De skal være mod korruption, vold, slaveri, udnyttelse af mindreårige og fattige. Man skal være god ved miljøet - ikke bare i forhold til emballage og spildevand, men nu i stigende grad når det gælder CO2-udledninger. Og så skal man være konsistent: Det duer ikke at gøre en ting på hjemmemarkedet og noget andet ude omkring i verden, ligesom det er uholdbart at udvise én adfærd over for eksterne interessenter og en anden over for interne stakeholdere som for eksempel medarbejderne.

Og det falder på et tørt sted, al den stund det tilsyneladende er så som så med den politiske vilje eller gennemslagskraft med hensyn til lovgivning inden for de områder, der typisk falder ind under virksomheders sociale ansvar.

Et globalt eksempel kunne være det amagerkanske klima-antiklimaks i Bella Centret - et lokalt eksempel kunne være regeringens CSR-strategi: Begge kan ses som eksempler på, at der primært er vilje til at appellere til bedre opførsel frem for at lovgive. Så måske er det mest realistiske bud, at erhvervslivet går forrest på egen hånd?

Det er da i hvert fald tankevækkende, at hvis der havde været halvt så meget politisk beslutningskraft til stede på COP15 i forhold til klimaspørgsmålet, som der er i forhold til CO2-reduktioner i f.eks. Novo Nordisk, så havde hverken isbjørne og Stillehavs-øboer anledning til at se helt så slukørede ud, som det nu er tilfældet.

Men hvis ikke politikerne vil lave en lovgivning, der får virksomhederne til at engagere sig i bæredygtig, ansvarlig vækst og udvikling, hvem skal så give virksomhederne et vink med en vognstang? Hvis den politiske vilje til at påvirke markedsmekanismerne til fordel for mindre forurenende teknologier er begrænset, så er der kun forbrugernes ønsker tilbage som løftestang. Der er også i denne gruppe meget snak (én ting er, hvad man offentligt melder ud - noget andet er, hvilke pærer der rent faktisk sidder i juletræskæden…), men ansvarlige indkøb er en del af det moderne forbrugsmønster. Bare spørg Netto, som måtte trække et parti Bambi-julepynt tilbage, efter at en sms-kampagne havde spredt det knap så glade budskab, at dyrene var produceret med pels fra dyr, der stadig var i live, mens de blev flået. Netto trak klogeligt straks de små (u-)hyggelige rensdyr tilbage og afventede DNA-test for at fastslå, om der var tale om koskind slagtet på forsvarlig vis, sådan som det var blevet deklareret over indkøberen.

Anklagerne holdt (heldigvis for dyrene) ikke stik, men de små pelsdyr kom ikke tilbage i julehandelen. På samme måde er mange forbrugere nok ligeglade med, hvem der har ret i det videnskabelige spørgsmål vedr. global opvarmning - de har købt budskabet på samme måde, som de har købt budskabet om dyrevelfærd. Det skal blive interessant at se, om samfundsansvarligheden rækker ud over ekstraordinær julegodhed og post-klimatopmøde-stress-syndrom og kan blive en varig forbruger- og business-trend, der er modstandsdygtig også over for nedgangstider. Gad vide om vi husker at tænke på de små børn i Afrika, når virksomhedens wellness-konsulent beregner nyt Body Mass Index og påpeger, at der kommet adskillige kilo til her i julen…?

BRANCHENYT
Læs også