Det behagelige aktive liv på solkysten

Solkystens milde klima tiltrækker fortsat danskere i stor stil. Både pensionister, der nyder deres behagelige otium på golfbanen, og driftige børnefamilier, som forsøger at banke en virksomhed op i en mere tilbagelænet hverdag. Det vurderes, at ca. 30.000-35.000 danskere bor i Spanien.

Planen var et par år med mere samvær og tilbagelænet tid til børnene. Men projektet lykkedes så godt, at familien Kühnel nu på femte år bor i Sydspanien, hvor de er i fuld gang med at etablere sig med selvstændige virksomheder. Blandt andet et privat genoptræningscenter.

For Spanien er det gode liv.

Leveomkostningerne er lavere end herhjemme, klimaet indbyder til afslappet samvær, og mentaliteten inviterer til fællesskab.

»Jeg kørte sur i for meget arbejde. Jeg havde selvstændig virksomhed med fem ansatte, og jeg så for lidt til børnene. Jeg var i det hele taget godt slidt. I Danmark er der mange, også modsatrettede, krav til, hvordan man skal leve for at være en succesfuld, moderne børnefamilie. Begge skal være på arbejdsmarkedet, man skal bo på en bestemt måde, have alle de rigtige ting, samtidig med at børnene har de rigtige fritidsinteresser, og man selv er tynd og smuk. Det er et topstresset liv,« forklarer den 42-årige klinikchef Jesper Kühnel i en telefon fra Sydspanien, hvor han bor nær Malaga med sin kone Mette og deres tre drenge på 7, 9 og 12 år.

Han skynder sig at tilføje, at han elsker Danmark, som byder på en masse dejlige ting og blandt andet har et velfærdssystem uden sidestykke. Som dansker i Spanien er man varsom med at lyde for kritisk over for sit hjemland, for man skal ikke nyde noget af at puste til fordommene om, at man er flygtet til mere behagelige himmelstrøg af økonomiske årsager eller er en af de plattenslagere, som der ifølge Jesper Kühnel også er nogle stykker af på Solkysten.

Kærligheden trækker


..

BRANCHENYT
Læs også