Strid om reformer

Dansk økonomi sejler mod dundrende underskud og eksplosiv gældssætning, men de konservative og de radikale er alene om at ville lave reformer.

Mens dansk økonomi har kurs mod dundrende milliardunderskud og stigende gæld, skændes politikerne om, hvad de skal stille op. De konservative vil have en reformdiskussion allerede til foråret.

Venstre afviser blankt, mens Dansk Folkeparti vil have de konservative til at udstede en garanti for efterlønnen og hele velfærdsforliget.

Det lille regeringsparti har dog fundet en alliance med oppositionspartiet de radikale, hvor finansordfører Morten Østergaard kalder politikerne uansvarlige, hvis der ikke kort inde i det nye år fremlægges en plan for, hvordan milliardunderskuddet på de offentlige finanser og gælden bringes ned.

»Vi vil insistere på, at regeringen i forbindelse med konvergensprogrammet i januar kommer med en plan for, hvordan økonomien genoprettes, og den finanspolitiske holdbarhed sikres,« siger Morten Østergaard.

Dermed henviser han til det såkaldte program om bl.a. gæld og underskud, som Danmark skal lave til EU.

De konservatives finansordfører Mike Legarth vil have debatten om reformer til at begynde til foråret:

»Debatten er nødt til at begynde, når vi kender udfordringerne. Så skal den politiske debat indledes med henblik på at finde løsningen.«

Planen skydes ned


..

BRANCHENYT
Læs også