Har Rusland erklæret Carlsberg krig?

Den russiske forretning vil blive yderligere presset af statens kamp mod overforbrug af alkohol. • Aktionærerne i bryggeriet får nogle hårde måneder.

»De store bryggerikoncerner i Rusland ”fortynder” deres almindelige øl med ren alkohol for at gøre dem stærkere,« lød beskyldningen i fredags fra misbrugsekspert Yevgeny Bryun. Han er en af regeringens topembedsmænd i sundheds- og socialministeriet.

Beskyldningen blev selvfølgelig pr. refleks afvist af både den russiske bryggeriforening og af det Carlsberg-ejede bryggeri Baltika, der er Ruslands største.

»Det virker, som om Yevgeny Bryuns kommentarer er en del af en anden dagsorden end blot bekymring for den menige russers helbred,« lød det fra underdirektør Daniil Briman i afdelingen for forretningsanliggender i Baltika.

Uanset om beskyldningen er rigtig eller ej, tegner der sig efterhånden et tydeligt mønster. Og det leder frem til spørgsmålet:

Har det russiske politiske system med præsident Medvedev i spidsen indledt en direkte krig mod Carlsberg og de andre store internationale bryggerikoncerner i Rusland for at dæmme op for det store alkoholmisbrug og skaffe penge til statskassen?

Hvis svaret er ja, kommer det til at give aktionærerne i Carlsberg nogle gevaldige tømmermænd efter nytår og et pænt stykke ind i 2010. Mere end halvdelen af indtjeningen i Carlsberg stammer fra Rusland.

For det begynder at ligne et mønster. Et bevidst angreb på ølindustrien, som hovedsageligt er på udenlandske investorers hænder. I modsætning til vodkaproducenterne som har russiske ejere. Men også producenterne af stærk spiritus går sværere tider i møde.

Det begyndte allerede for nogle måneder siden med rygter om afgiftsstigninger på 200 pct. fra nytår på øl og kun 10 pct. på stærk spiritus.

Rygterne fik aktiekursen på Carlsberg til at svinge voldsomt, men bryggeriet afviste, at der kunne blive tale om så store afgiftsstigninger på én gang. Baltikas adm. direktør Anton Artemiev sagde, at den slags rygter var der altid mange af før vedtagelsen af budgettet, men at man regnede med at kunne begrænse skaden inden det kom til afstemning.

Men ikke denne gang. Afgiftsstigningerne blev vedtaget med stor majoritet ved alle behandlingerne i Dumaen. Selv om Baltika og ølindustrien forsøgte sig med en omfattende lobbyvirksomhed. Carlsbergs topchef, Jørgen Buhl Rasmussen, lod sig interviewe af de mest betydende erhvervsmedier i Rusland med budskabet om, at afgifterne alene ville koste op mod 100.000 job.

Lige lidt hjalp det, og det ser kun ud til at blive værre for industrien.

Kort før jul kunne avisen Moscow Times berette, at præsident Medvedev i løbet af årets første tre måneder får en rapport lagt foran sig, der afvejer fordele og ulemper ved at indføre et reelt statsmonopol på alkohol i lighed med det svenske Systembolaget. Det samlede alkoholmarked i Rusland vurderes, ifølge avisen, til at have en værdi på 53 mia. dollars - 275 mia. kr. - og et statsmonopol vil gøre det langt nemmere at regulere priser og afgifter.

For Carlsberg, derimod, vil det være noget nær en katastrofe. Antallet af udsalgssteder vil blive beskåret kraftigt og hele den store og effektive organisation, der er bygget op i Rusland vil miste en stor del af sin værdi.

Præsidenten overvejer også at lukke nogle af de mange udsalgssteder og indføre skrappere advarsler på etiketterne på øl og spiritus. I dag er der kun advarsler på etiketterne på stærk spiritus i form af en løftet pegefinger om, at gravide og unge under 18 år skal holde sig fra alkohol. Ølemballage har endnu ingen advarsler.

Men i fremtiden skal mindst en femtedel af etiketten være en advarsel mod farerne ved at drikke alkohol. I stil med de advarsler som kendes fra cigaretter. Det endelige forslag fremlægges i første kvartal næste år.

Anslaget mod industrien retfærdiggøres fra regeringens side med kolde fakta og en skræmmende alkoholstatistik, der fortæller om udbredt druk blandt den almindelige russer.

Det totale forbrug af alkohol pr. indbygger i Rusland er tårnhøjt. Hver russer drikker i gennemsnit 18 liter ren alkohol om året. Det er 50 pct. mere end nummer to på listen af sammenlignelige lande som er Tjekkiet med et forbrug på kun 12 liter pr. indbygger. For Danmarks vedkommende er tallet 10 liter alkohol.

Det internationale medicinske tidsskrift Lancet offentliggjorde i juni en undersøgelse, der påviste, at billig og ulovligt fremstillet alkohol var årsagen til mere end halvdelen af dødsfaldene blandt mænd og kvinder i alderen 15 til 54 år.

En russisk mand har en gennemsnitslevealder på 59 år, mens russiske kvinder kan forvente at leve i 73 år. Den skæve fordeling tilskrives i høj grad alkoholmisbrug på mændenes side.

Endelig viser indtjeningen fra eksempelvis Carlsberg, at profitten på at sælge øl i Rusland er meget stor. Overskudsgraden ligger over 30 pct., og det har uden tvivl også været medvirkende til, at den russiske regering har hævet afgifterne på øl.

Udover at forbruget af alkohol i Rusland er atypisk højt, er forbrugssammensætningen også totalt anderledes skruet sammen i forhold til næsten alle andre lande i verden. I de fleste lande er hovedparten af den alkohol, der drikkes, øl, mens hård spiritus udgør en mindre del. Typisk ligger øl-andelen på 40-66 pct., mens spiritus har en andel på 14-33 pct. Resten er vin.

I Rusland er 25 pct. af alkoholindtaget i form af øl, mens 67 pct. er repræsenteret ved spiritus. Kun 8 pct. er vin.

Det har fået bryggerier som Carlsberg til så tvivl om den russiske regerings intentioner, når det gælder en velafbalanceret alkoholpolitik.

Ifølge Carlsberg ville det give en langt større helseeffekt at hæve afgifterne på vodka end på øl. Tværtimod burde russerne forsøge at få endnu flere til at drikke øl i stedet for vodka, lyder rationalet. Ikke den omvendt effekt som, ifølge bryggerierne, bliver konsekvensen af de nye afgiftsstigninger.

Endelig er der de uudtalte beskyldninger om forskelsbehandling som følge af ejerskabet. Det fremføres oftere og oftere i internationale medier, at russerne er gået efter ølindustrien, fordi den er udenlandsk ejet. Udover Carlsberg er det aktører som hollandske Heineken, sydafrikansk-amerikanske SABMiller, det internationale konglomerat InBev og tyrkiske Efes. Tilsammen sidder disse fem grupper på 86 pct. af ølmarkedet.

De kommende måneder vil vise, hvor hårdt russerne tager fat. Det kan betyde, at Carlsbergs investering på over 50 mia. kr. for hele kontrollen med Baltika bliver knapt så guldrandet som ventet for blot nogle kvartaler siden. •







BRANCHENYT
Læs også