Kinas grønne revolution

Miljø Mens beskyldningerne om Kinas politiske sabotage af klimaforhandlingerne hænger i luften, arbejder tusinder af kinesiske virksomheder med fremtidens miljøløsninger.

Ningbo

George Wang har kun været ansat i solcellebranchen i tre år, men han er allerede så gammel i faget, at han er gået ind i kampen om markedet for solceller - verdensmarkedet.

Som leder af opstartsvirksomheden AmeriSolar i Kina beskæftiger han godt 80 ansatte, som arbejder med at udvikle, samle og teste solcellepaneler til Europa.

Når virksomheden åbner sin anden fabrik til april, skal antallet af ansatte fordobles. Imens venter Wang på, at prisen på solceller vil falde, så teknologien også i Kina kan fungere på markedsvilkår.

»Der er langt mindre fokus på solceller end på vind i Kina, og der er endnu ikke tale om et kommercielt marked, så hér er det mest et politisk projekt,« siger George Wang.

Øget effektivitet


I mellemtiden forsøger han at hjælpe markedet på vej. På en rundtur i den lille virksomhed viser han, hvordan forskere forsøger at øge solcellepanelernes effektivitet - en indsats, der allerede har ført til en forbedring på 20 pct., siger han.

»Hvis dette virkelig skal fungere på markedsvilkår, skal prisen pr. watt ned. Lige nu ligger produktionsprisen på 1,6 dollars pr. watt, men hvis vi kan øge effektiviteten, og prisen på solceller også falder, kan vi komme ned på ca. 1 dollar pr. watt om et eller to år. Sker det, vil markedet eksplodere,« forudser han.

Det kan meget vel ske, og én af de primære årsager til det er tilfældet Kina.

George Wang erkender, at hans butik er lille, og at den globale finanskrise har tempereret den forventede vækstkurve.

Men han siger, at de 600-700 kinesiske virksomheder, der konkurrerer med AmeriSolar om markedet for solceller, samlet set udgør en kritisk masse, der om et eller to år vil have reduceret omkostningerne og øget effektiviteten så meget, at forretningsmodellen bliver rentabel på verdensplan.

Det er gået ufatteligt stærkt. På godt otte år er Kina blevet verdens førende producent af solceller, og væksten her har gjort teknologien bredt tilgængeligt. Solcellepaneler samles med håndkraft for at mindske tabet, og lave produktionsomkostninger i Kina kombineret med en umådelig hård konkurrence blandt kinesiske producenter har fået prisen på paneler til at dykke.

Og selv om en konsolidering vil finde sted blandt de mange, små producenter , er der rigelig plads til vækst, inden det sker. Denne vækst har allerede resulteret i eksport af grøn teknologi fra Kina til Europa.

Kinas grønne revolution er - som i andre dele af verden - delvis induceret af det offentlige. I 2001 iværksatte Kina et omfattende forskningsprogram med fokus på energiteknologi, og siden da er milliard efter milliard blevet investeret i alle mulige og umulige programmer.

I 2006 blev programmet yderligere fokuseret til især vedvarende energi, og Kina er i dag verdens førende producent af solceller og solcellepaneler. Men landet er også blandt de førende inden for produktion af elbiler.

Hjulpet af både lave produktionspriser og kinesiske særregler for vindmøller opstillet i Kina, der favoriserer landets egne virksomheder, dominerer Kinas egen vindmølleindustri nu det kinesiske marked for nye vindmøller. Ifølge danske insidere i branchen vil Kinas vindmølleproducenter om få år være at finde på vestlige markeder, hvor de vil nappe vestlige giganter som Vestas og Siemens i haserne og presse dem på prisen.

Gigantisk marked


Den kinesiske stat spiller stadig en væsentlig rolle på området. Ligesom vindmølleboomet i Danmark og i andre vestlige lande, er det kinesiske boom i miljøteknologi i høj grad præget af økonomiske incitamenter fra det offentlige: af målsætninger i Kinas femårsplaner og af et offentligt domineret marked for især elektricitet. I Kina nødvendiggør det et nært samarbejde med offentlige instanser og endda enkelte nøgleembedsmænd. For mindre virksomheder som George Wangs vanskeliggør det vækst på det kinesiske marked.

Kinesiske virksomheders fordel er imidlertid, at markedet er gigantisk - selv hvis man tager højde for regionale præferencer og direkte korruption. Trods de store investeringer i miljøteknologi kommer mere end 70 pct. af landets teknologi stadig fra afbrænding af kul, og miljøproblemerne vokser fortsat i takt med landets energitørst.

Grønt guld


Kinas miljøvirksomheder kan øve sig på hjemmemarkedet, indtil det bliver stort nok til at gøre sit indtog på det internationale marked. Det gjorde vindmøllevirksomheden Goldwind blandt andet ved at fordoble sit salg hvert år i perioden 2000 til 2008.

Samtidig synes entreprenante sjæle i Kina at have fået øjnene op for, at miljøteknologi er en god forretning. Kinas miljøproblemer er en nærmest uudtømmelig kilde af inspiration for virksomheder, der vil tjene penge på at løse dem.

Ét af de mest simple eksempler er Kinas produktion og brug af solvarme. Simple solvarmere installeret på hustage over hele Kina - ikke mindst på landet - har givet millioner af forbrugere varmt vand uden at øge CO2-udledningen, hvis man ser bort fra selve produktionen. Kina har i dag flere solvarmere end i noget andet land, og over halvdelen af verdens solvarmere produceres i Kina.

Buffets BYD


Men også mere komplicerede miljørigtige produkter vil i fremtiden oprinde i Kina. I december sidste år skabte det overskrifter i alverdens aviser, da den amerikanske investor Warren Buffett i efteråret 2008 købte 10 pct. af BYD, der få måneder senere lancerede verdens første masseproducerede elbil. Buffetts entré ses som det tydeligste tegn på, at BYD er en stabil virksomhed med en stabil teknologi.

Men der er grund til at holde øje med mindre virksomheder.

Det tog kun BYD fem år at producere en elbil, der formentlig kan konkurrere på verdensplan. Der er ingen grund til at tro, at det vil tage Kinas solcelleproducenter og andre virksomheder med fokus på grøn teknologi meget længere. George Wang siger selv, at det vigtigste er at holde driftsomkostningerne nede.

Uden for de klimakontrollerede produktionslokaler på AmeriSolars fabrik i Ningbo, er der koldt.

Hverken direktøren eller hans ansatte har varme på deres bare kontorer. Der er ingen frås. Hele overskuddet investeres i mere forskning og mere udvikling.

»Vi regner med at have ét af de mest avancerede centre for forskning og udvikling inden for solceller til næste år,« siger George Wang.

»Vi investerer i fremtiden.« •

Energi


Det grønne Kina


Installeret solcellekapacitet i Kina:

• 2008: 150 mw

• 2011: 2000 mw

(forventet)

• 2020: 20.000 mw (forventet)

Produktion af hybrid- og elbiler:

• 2008: 1500

• 2011: 500.000

2007-målsætning for Kinas andre energikilder i 2020:

• 300.000 mw vandkraft

• 30.000 mw vindkraft

• 30.000 mw biomasse

Kina vil investere ca. 1.500 mia. kr. i alternativ energi - såvel forskning som installation af

kapacitet fra 2006-2020

Vedvarende energi skal udgøre mindst 15 pct. af Kinas energiforbrug i 2020.

Kinas energiforbrug i 2020 vil fordobles i

forhold til 2002

HOVEDPUNKTER


• Kina er verdens førende producent af solceller og solcellepaneler.

• Om få år vil Kina være blandt verdens førende leverandører af elbiler, solcelleteknologi og vindenergi.

• Massiv statsstøtte er med til at skabe landets grønne revolution.

Vi regner med at have ét af de mest avancerede centre for forskning og udvikling inden for solceller til næste år. Vi investerer i fremtiden.
George Wang, direktør i AmeriSolar

BRANCHENYT
Læs også