Et nationalt lykke-indeks

Værdier Det er lykken, når vækst og BNP drøner i vejret - eller er det? Flere og flere mener, at der er brug for nye måder at definere værdiskabelse i et samfund på.

Recessionen er forbi.

Bruttonationalproduktet (BNP) stiger igen, og alle burde være glade.

Men hvordan er det lige med arbejdsløsheden og huspriser, der stadig ikke har fået fast grund under prioriteterne?

Der stilles jævnligt spørgsmålstegn ved måden, bruttonationalproduktet opgøres på. For hvad er produktion i et videnssamfund? Og er høje væksttal det samme som succes?

Hvis vi alle sammen mod betaling klippede hinanden hver dag, ville vi se en eksplosiv stigning i Danmarks BNP. Men det ville ikke fortælle ret meget om samfundets økonomi eller vores glæde ved tilværelsen.

På ryggen af den værste økonomiske krise i mands minde er diskussionen atter blusset op. Økonomerne erkender, at der må findes nye metoder til at definere et samfunds succes. Det handler ikke kun om modsætningen mellem de statistiske data og opfattelsen af, hvor godt eller dårligt det går. Det største problem er, at bruttonationalproduktet har vist sig uegnet som målestok for samfundets vækst og trivsel.

Blandt andre den amerikanske økonom og nobelpristager Joseph Stiglitz peger på det modsætningsforhold, der var mellem de stigende væksttal og de faktiske forhold under nedtællingen til finanskrisen. For det første fortæller tallene ikke om væksten er holdbar og vedvarende - hvad udviklingen viste, at den ikke var. For det andet beregnes BNP ud fra varepriser, som reflekterer den værdi, vi lægger i dem. På grund af boble-effekten kan de priser vise sig at være helt urealistiske, samtidig med at de skaber en illusion af økonomisk succes. Som ejendomsboblen i USA og Vesteuropa.

Selv Storbritanniens konservative leder, David Cameron, erkendte for nylig, at der er andet og mere i tilværelsen end penge og foreslog, at man som en ny national succes-indikator fokuserer på et indeks for GWB (General Well Being ) i stedet for et BNP. Bhutans tidligere regent Jingme Dorji Wangchuck lancerede for år tilbage sit Gross National Happiness (GNH) indeks som erstatning for det nationale BNP. Det har siden dannet international skole for mange af de nye tanker omkring værdiskabelse.

Et af tidens problemer er, at værdiskabelsen sker andre steder og på andre områder end dengang, man kunne tage et lands produktion, handel og service som nogenlunde sikre holdepunkter. For eksempel afspejles det ikke i nogen økonomiske indekser, at WIKIPEDIA har givet flere hundrede millioner mennesker adgang til historiens største leksikon. It og internettet skaber nye økonomiske sammenhænge - og ændringer i vores værdifastsættelse.

Kombinationen af en ny værdiskabelse og et nyt værdisæt reflekteres i en amerikansk undersøgelse af, hvordan krisen har påvirket borgerne. Med reference til flere aktuelle undersøgelser beskriver Time Magazine et tilsyneladende stort paradoks. Amerikanernes "lykkefølelse" nåede bunden under tidligere recessioner i 1973, 1982, 1992 og 2001. Man skulle forvente en tilsvarende reaktion under den nuværende (netop overståede?) krise - den værste i 80 år. I stedet viser tallene det stik modsatte: Indikatorerne for glæde og tilfredshed nåede rekordhøjde sidste sommer.

Så man står overfor et paradigmeskifte, der ikke slår igennem i de gængse nationaløkonomiske tal for vækst.

Den britiske skribent Rory Sutherland bruger sin ”Solkonge-test” til at definere vores ændrede værdisæt. Hvis datidens stenrige franske monark kom forbi, ville han ikke engang bruge vores hus som hestestald, og han ville betragte vores møbler som det rene bras. Han ville måske interessere sig for vores bil, men han ville give det halve kongerige for det lille tv i soveværelset.

Pointen er, at på vej ind i 2010'erne er forbindelsen mellem, hvad tingene er værd, og hvad vi betaler for dem, forsvundet.

Lykken, prestigen og naboernes misundelse ligger ikke nødvendigvis i dyre forbrugsgoder, men kan præcis lige så godt ligge i superbillige produkter eller næsten gratis glæder på skærmen eller internettet.

Vestens materialisme er ikke, hvad den har været - og bliver det næppe foreløbig.

BRANCHENYT
Læs også