Microsoft kommer Apple i forkøbet med ny tablet-pc

Microsofts Steve Ballmer kommer Apple i forkøbet med præsentationen af en ny Windows-baseret tablet-pc.

Laura Rauch

Microsoft rykker sig selv i stilling til en potentiel krig med Apple om en helt ny kategori af berøringsfølsomme tablet-computere.

Det skete i går onsdag, da Microsofts topchef, Steve Ballmer, kom Apples ventede præsentation af en ny tablet-pc i forkøbet, da han på den store CES-messe i Las Vegas løftede sløret for en ny tablet-pc, der kører på Windows software.

Dermed lever Microsoft op til efterårets klare udmelding om, at tiden er ved at være moden til tablet-pc'er.

Microsoft har tidligere brændt fingrene på tablet-ideen, som Bill Gates annoncerede helt tilbage i 2001.

Selv i 2005 fastholdt han, at han troede på, at tavle-pc'en med årene ville blive større og mere udbredt end den almindelige pc.

Det synspunkt har desuden været en underliggende motor i udviklingen af Windows 7, der er det første styresystem, der er udviklet fra bunden med særligt fokus på touch-teknologien.

Ingen detaljer, ingen specifikationer

..

BRANCHENYT
Læs også