»Der er en bedre balance mellem arbejde og fritid«

Tomek Macowski mindes strømmen af uforståelige breve fra de danske myndigheder, da han kom til Danmark for at arbejde hos Microsoft i Vedbæk. Dels var brevene skrevet på dansk, og dels var korrespondancen viklet ind i en kompliceret misforståelse, idet myndighederne på et tidspunkt fik givet et forkert navn til hans lille datter.

Den 29-årige polske itspecialist ryster på hovedet. Det var aldrig gået, hvis ikke Microsoft havde stillet konsulenter til rådighed, som kunne hjælpe med at få oversat brevene og i det hele taget bistå familien med at finde vej gennem vildnisset af regler for arbejds-og opholdstilladelse i Danmark.

Det er halvandet år siden, at Tomek Macowski, hans kone og deres lille datter slog sig ned i Nordsjælland. Magneten var en karrierefremmende stilling som software development engineer i en it-virksomhed, der pynter på CV'et, når man er ambitiøs og gerne vil videre ud i verden på et tidspunkt. Og indtil da er fordelen, at Danmark ligger tæt på hjemlandet, ligesom her er mere luft til familielivet, idet en fornuftig work-life-balance er væsentligt højere prioriteret end i Polen.

»Der er en bedre balance mellem arbejde og fritid i Danmark. Man har længere ferie og kan gå klokken 16, hvilket giver mig mulighed for at være mere sammen med min datter,« fortæller Tomek Macowski, der også fremhæver de dejlige omgivelser ved familiens nye bolig i Hellerup.

Til gengæld er leveomkostningerne høje i Danmark, hvilket opvejer det højere lønniveau og tilsammen giver en levestandard, der er nogenlunde på niveau med, hvad familien ville kunne have i Polen.

Derudover fortæller den unge polak på engelsk, at det er svært at få danske venner. Danskerne er søde og venlige og imødekommende, men de inviterer ikke fremmede ind i deres private liv. Man snakker hyggeligt sammen ved kaffeautomaten på jobbet, men man bliver ikke inviteret hjem til middag...

Hvis du allerede har adgang
BRANCHENYT
Læs også