Posten vil slanke sig

Post Danmark fortsætter med store reduktioner i medarbejderstaben. fratrædelse.Statens postselskab satser dog på, at besparelser især kan klares med naturlig afgang og frivillig fratrædelse.

Mens regeringen lægger op til markante forringelser i postservicen for danskerne, arbejder statens postselskab intenst på at gøre virksomheden endnu mere effektiv og bringe omkostningerne ned.

I 2009 reducerede Post Danmark medarbejderstyrken med ca. 2.000 stillinger, mens der er lagt op til endnu flere besparelser i år.

Mængden af breve og pakker, som skal uddeles, falder nemlig markant. Gennem de første tre kvartaler af 2009 faldt brevmængden med 9 pct. i Danmark, og for pakker er tallet endnu større. Det har skabt pres på økonomien i Post Danmark, som med virkning fra i fjor indgår i det dansk/svenske fusionsselskab Posten Norden.

Koncernen har endnu ikke offentliggjort tal for hele 2009. Alt tyder dog på, at den negative udvikling i brevmængden er fortsat - også ind i 2010.

..

BRANCHENYT
Læs også