Aktionær-oprør i Mecom

En række storaktionærer i Mecom Group ønsker at udskifte mediekoncernens topchef, David Montgomery.Ifølge en britisk avis har investorerne umiddelbart før jul anbefalet et chefskifte.

Flere af de største investorer i Mecom Group forsøger angiveligt at få udskiftet mediekoncernens topchef, David Montgomery.

Det rapporterer den britiske avis The Sunday Times.

Mecom ejer omkring 300 aviser - herunder Berlingske Media i Danmark.

Gennem længere tid har Mecom været belastet af en meget stor gæld, og selskabet fik i 2009 et underskud på omkring 8 mia. kr.

Ifølge The Sunday Times har en række af Mecoms største aktionærer - herunder Aviva, Invesco og Legal & General - anbefalet, at David Montgomery udskiftes.

De store investorer vurderer, at en udskiftning af topchefen vil forbedre mulighederne for, at Mecom-aktien atter kan udvikle sig til en attraktiv investering.

Mecom-aktien blev i går handlet til kurs 149, mens kursen i foråret 2009 svingede i niveauet 400-600.

Det er ikke første gang, David Montgomery bliver udfordret.

I januar 2009 forsøgte en gruppe topchefer i Mecom at få fjernet Montgomery. På det tidspunkt afviste aktionærerne at støtte mytteriet, som endte med, at seks ledende medarbejdere måtte forlade Mecom.

Ifølge The Sunday Times har aktionærerne siden ændret holdning og umiddelbart før jul anbefalet, at David Montgomery forlader selskabet. En talsmand for mediekoncernen siger imidlertid til The Sunday Times, at »bestyrelsen er overbevist om, at det absolut ikke er det rette tidspunkt at udskifte ledelsen«...

BRANCHENYT
Læs også