Aktier: Marginale fald i Europa

Kinesisk uro slog hul på de europæiske markeder lige fra tirsdag morgen, men faldende er blevet reduceret til marginale fald hen over eftermiddagen.

Tyske Siemens og schweiziske Novartis går mod det sure marked med moderate regnskabs-overraskelser som følge af omkostningsbesparelser.

Britiske FTSE 100 falder 0,1 pct. til 5245, franske CAC40 falder 0,1 pct. til 3771, mens tyske DAX 30 ligger nær uforandret i 5633.

Analytikere er begyndt at tegne mere dystre udsigter for første halvdel af 2010, efter at Kina har sat bremsen i for den kinesiske udlånsvækst.

- Det her er en sund revurdering af markedsrisici. En afskrælning af de stimulerende foranstaltninger, er en oplagt trend for hele 2010, mens konsensus nok først så det aktuelt i andet halvår. Folk der har revurderet deres optimisme omkring Kina, har været mere aggressive end forventet, siger Robert Talbut fondmanager i Royal London Asset Management til Bloomberg News.

Den tyske industrigigant Siemens stiger 3,7 pct. til 66,9 euro efter at have aflagt regnskab for første kvartal, hvor det positive indslag er indtjeningen, mens omsætningen skuffer en anelse. Siemens' indtjening (sector profit) steg til 2,26 mia. euro, hvilket er betydeligt over analytikernes forventninger. EPS-indtjeningen blev på 1,68 euro, hvor analytikerprognosen lød på 1,08 euro. Siemens omsætning faldt fra 19,63 mia. euro til 17,35 mia. euro, hvilket var under analytikerprognosen på 17,8 mia. euro. Koncernen skriver, at fremgangen i overskuddet skyldes omkostningsbesparelser. Selskabet oplyser desuden, at udviklingen i vindenergienheden er ujævn. Ordrebogen er steget til 83 mia. euro fra 81,2 mia. euro. Ordreindgangen blev på 18,98 mia. euro i første kvartal, hvilket var over prognosen på 18,4 mia. euro. Siemens venter for helåret et fald i den organiske vækst på 3-7 pct. (midsingel), og koncernen ser fortsat svag efterspørgsel. Siemens fastholder de tidligere opstillede forventninger.

Også den schweiziske medicinalkoncern Norvartis har høstet ekstra indtjening på sine omkostningsbesparelser, der blev iværksat allerede 2007. Udfaldet af regnskabet for 4. kvartal 2009, blev en indtjeningsforbedring inden for alle divisioner. Aktien trækker i positiv retning med 1,8 pct. til kurs 56,7 sfr. Novartis' omsætning steg i 4. kvartal 20 pct. i lokalvaluta til 12,9 mia. dollar, hvor innovative produkter driver Pharmaceuticals-segmentet til industriførende vækst, og der bliver i hele 2009 solgt over 100 millioner influenza A (H1N1) vacciner. Overskuddet i 4. kvartal blev på 2,32 mia. dollar, hvilket er en stigning på 53 pct. i dollar, i forhold til samme periode sidste år. Overskuddet er en smule over analytikernes indtjeningsforventning på 2,22 mia. dollar. I 2009 har Novartis fået mere end 30 godkendelser af medicinske præparater og koncernen forventer, at 2010 bliver et år med betydelige fremskridt inden for implementering af strategiske prioriteter med fokus på innovation, vækst og produktivitet. Novartis forventer at opretholde momentum i 2010, med en omsætningsvækst på 4-6 pct. (mid-single-digit) i lokalvaluta.

Fjerdekvartals-regnskab fra den franske mikrochip-producent STMicroelectronics vil desuden tiltrække sig opmærksomhed på det europæiske elektronikmarked. Aktien stiger 1,8 pct. til 6,09 euro...

BRANCHENYT
Læs også