Multimedieskat sætter forbund i dilemma

Flere fagforeninger opfordrede deres medlemmer til at kræve mere i løn, da multimedieskatten faldt på plads. Men giver de selv mere i løn?

Foto: Colourbox

I det nye år træder multimedieskatten i kraft.

Konsekvensen af den ny skat er, at ansatte skal betale skat af 3.000 kroner, hvis deres arbejdsgiver eksempelvis giver dem et bredbåndsabonnement, en bærbar eller en mobiltelefon, som medarbejderne kan bruge i deres eget hjem.

Den ny skat fik en lang række fagforeninger på banen.

"Hvis vores medlemmer skal betale denne skat, så må arbejdsgiverne kompensere den," lød retorikken fra flere fagforbund.

Men kompenserer fagforeningerne deres egne ansatte?

Computerworld har ringet til de tre fagforbund HK, Prosa og DJØF, som tidligere har opfordret deres medlemmer til at kræve kompensation for multimedieskatten.

Hverken HK eller Prosa hæver lønnen til egne ansatte, mens DJØF kompenserer med fri telefoni til ansatte.

Sådan sagde de

..

BRANCHENYT
Læs også