Virksomheder frygter ekstraskat

Erhvervslivet frygter, at de økonomisk pressede kommuner skruer op for beskatningen af erhvervsejendomme. Det kan ramme de i forvejen kriseramte små og mellemstore virksomheder.

Det i forvejen pressede erhvervsliv risikerer at få en ekstra skat midt i krisetiden, mens det i forvejen slås med faldende omsætning og stigende priser på f.eks. realkreditlån.

Erhvervsorganisationerne DI, Dansk Erhverv og Håndværksrådet frygter, at en række kommuner på grund af en presset økonomi vil hæve erhvervslivets ejendomsskat med tilnavnet dækningsafgiften. Det er en afgift, som kommunerne har mulighed for selv at bestemme niveauet af op til 1 pct. Skatten beregnes som en procentdel af forskellen mellem en ejendoms samlede værdi og dens grundværdi.

»Dette er et hul i skattestoppet, som vi tror, at kommunerne vil benytte for at få deres budgetter til at stemme. Virksomhederne risikerer derfor at blive presset yderligere likviditetsmæssigt i en tid, hvor de i forvejen er spændt hårdt for,« siger underdirektør i Dansk Erhverv Jens Brendstrup.

En kommunal skatteskrue

..

Læs også