Store lejligheder - mindre prisfald

Mens et- og toværelseslejligheder har været udsat for store prisfald, har de større lejligheder i København holdt prisen bedre. Markedet er vendt på hovedet, lyder det fra en boligøkonom.

Størrelsen har betydning. I hvert fald på boligmarkedet, viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden EDC har foretaget over udbudspriserne på lejligheder. I de seneste år er prisen på lejligheder faldet meget i Århus og København, men opgørelsen viser, at prisfaldet har været størst på et- og toværelseslejligheder, mens de store lejligheder i København ikke har været udsat for det samme dyk.

»Vores analyse viser, at de små lejligheder i København i dag er udbudt til lavere priser end i 2004. Omvendt er priserne på fem- og seksværelseslejligheder i København ikke faldet så meget i forhold til rekordårene,« siger EDC's kommunikationschef, Jan Nordmann.

Opgørelsen fra ejendomsmæglerkæden viser, at kvadratmeterprisen på et- og toværelseslejligheder i København var helt oppe på 34.000 kr. i 2006, men i dag er den faldet til lidt over 20.000 kr. De store lejligheder udbydes i dag til en kvadratmeterpris på 27.000 kr. mod 32.000 kr. i 2006.

»De små lejligheder er nederst i fødekæden, for det er typisk der, man laver sin første handel. Det var dem, der steg mest før krisen. Når markedet nu er vendt, slår det ekstra hårdt,« forklarer Troels Theill Eriksen, boligøkonom i Nordea.

På Frederiksberg har de store lejligheder også holdt prisen bedre end de mindre lejligheder. Fra 2009 og til i dag er kvadratmeterpriserne på fem- og seksværelseslejligheder steget fra 28.476 til 29.564 kr. I samme periode faldt prisen pr. kvadratmeter på et- og toværelseslejligheder fra 27.266 til 25.550 kr., og den tendens er der endnu en forklaring på.

»Det er typisk familier, der bor i de større lejligheder, og de vil ofte bo der i længere tid, mens man typisk bor i de små lejligheder i kortere perioder. Derfor er der større omsætning på de små lejligheder, og priserne tilpasser sig hurtigere - de er mere udsat over for udsving i priserne, fordi man skal sælge her og nu,« siger Troels Theill Eriksen.

Omvendt i Århus

..

Læs også