Kære George

Løsning Grækenland befinder sig i en vanskelig situation. Dette er, som det somme tider også er tilfældet i livet, et tidspunkt, hvor der er behov for suveræn egoisme.

Premiereminister

George Papandreou

Republikken Grækenland

Megaro Maximou Irodou Attikou

19 106 74 Athen

Grækenland

Kære George

Jeg er ked af, at jeg ikke har kigget forbi i nogen tid. Jeg havde tænkt på at tage børnene med til en af dine smukke øer i påsken. Men som du måske har bemærket, så er den britiske krone, som vi kalder pundet i sympati med vores islandske venner, en af de få valutaer, der er svagere end din. Dette kan ændre sig, hvis du nogensinde kommer til at trykke nye skinnende drachmer, men indtil da holder vi ferie i Cornwall i stedet for på Rhodos.

Så derfor syntes jeg, at jeg helt uopfordret ville skrive et hurtigt brev om, hvordan den græske krise skal løses. Dette er, som det somme tider også er tilfældet i livet, et tidspunkt, hvor der er behov for suveræn egoisme. Grækenland befinder sig i en vanskelig situation. Det, som I har behov for, er at tænke uden for boksen. Og I er nødt til at huske på, at en nation altid har kort, som kan spilles, selv når den befinder sig i et økonomisk hul.

Glem alt om europæisk solidaritet. Det er helt fint, når der er valgår i Frankrig. Men mellem os seriøse mænd kan vi sikkert sagtens blive enige om, at landets interesser er det eneste, som tæller. Og lige nu er en aktion, der skal redde euroens troværdighed, næppe det, som Grækenland har brug for.

Det første, I skal gøre, er at gøre tyskerne endnu mere sure. Det skulle ikke være særlig svært. De er trods alt ikke berømte for deres sans for humor, hvis vi skal være helt ærlige. Nogle af dine kollegaer har allerede langet ud efter nazisterne, og det er altid et godt sted at begynde. Men hvad med Første Verdenskrig. Det var heller ikke ligefrem, fordi tyskerne kom ærefuldt ud af den. Og lad os ikke glemme goterne. Raserede de ikke Grækenland, før de ødelagde Rom?

Hvorom alting er, så er ideen at få gjort vores tyske venner så vrede, at de nægter at være med til en redningsaktion. Du hørte rigtigt - nægter. En tysk redningsaktion er det sidste, du har brug for. Bare tænk på det sidste land, som de reddede: DDR. Det sted var i en håbløs tilstand i en generation. Hvis det er det, de gør mod deres eget folk, så overvej lige, hvad de gør med Grækenland.

Det vil betyde år med tyngende deflation. De vil indføre strenge budgetnedskæringer, slå ned på korruption og få folk til arbejde, indtil de er 75. Hvem har brug for det? Hvis det er det, de ønsker i Stuttgart eller Hamborg, så er det deres sag. Det er næppe den græske måde at gøre tingene på. Hvad er meningen med alt det solskin, hvis der ikke tid til at nyde det? Så det er det, I skal gøre - gør dem så irriterede, at en redningsaktion bliver umulig.

Det næste trin består i at misligholde jeres gæld. Ja, misligholde. Hvad holder jer tilbage? Fortæl obligationsejerne, at I ikke har penge nok, tilbyd dem 50 cent på euroen, og sig så til dem, at de kan ulejlige fyrene i Dubai i stedet. Hvad har de tænkt sig at gøre ved det? Invadere jer? Den italienske, spanske og portugisiske obligationsrente kommer naturligvis til at stige, når investorerne indser, at euro-medlemskab ikke er ensbetydende med, at der er kaution på gælden. Men hvorfor skulle I bekymre jer om det? Dette handler om egoisme, husker du nok. Hvordan de håndterer obligationsmarkederne er deres problem. Med hensyn til afkast på jeres gæld, så betyder det jo ikke noget, hvis I alligevel misligholder den, vel?

O.k., det bliver et slemt slag for bankerne, når de indser, at alle de græske obligationer, som de har købt, ikke er noget som helst værd. Men hvad, det er jo alligevel bare primært franske, tyske og britiske banker. Lad da deres regeringer tage ansvaret for at redde dem igen.

Der er selvfølgelig et problem. For hvordan skal du finansiere underskuddet på statsbudgettet, underskuddet på handelsbalancen og et par stykker mere, som meget belejligt er gemt væk bag sofaen ovre i Finansministeriet? Det er her, at det bliver interessant.

Sådan skal du gøre: brug telefonen.

Det første opkald skal gå til den rare Putin oppe i Moskva. De fyre har fisket efter en havn i middelhavet lige siden zarens dage, og som vi alle ved, så er Putin helt sikkert traditionalist, når det drejer sig om udenrigspolitik. I behøver ikke at love ham noget specifikt. Bare læg vægt på, at med stigningen i oliepriserne, som nu er tilbage på omkring 80 dollars, så må der være lidt milliarder til overs i Kreml. Måske kan de hjælpe med lidt nødfinansiering. Hvad du jo naturligvis er dybt taknemmelig for. For ikke at sige at du faktisk står i gæld til ham.

Sørg for, at pressefolkene optager opkaldet. Og sørg for, at folkene på CNN modtager båndet øjeblikkeligt.

Jeres næste opkald er til Obama. Tingene går næppe så godt i Washington, at det vil se godt ud i historiebøgerne, hvis Grækenland gøres til en russisk satellit. Før du kan sige fetaost, vil folkene fra den Internationale Valutafond have pakket deres solbriller og solcreme og være fløjet til Athen med løfter om ubegrænset bilateral hjælp. De vil hjælpe jer uden de trættende restriktioner, som tyskerne og Den Europæiske Centralbank ville pålægge jer.

Overvej det. I får det bedste fra alle verdener. I kan misligholde jeres gæld, som I har akkumuleret over det seneste årti. I kan beholde euroen, hvilket betyder, at grækerne stadig kan spankulere rundt med en hård valuta. Og I kan fortsætte med at leve over evne ligesom i de gode gamle dage.

Nå ja, og der kommer til at gå et stykke tid, før Angela Merkel belærer jer om nøjsomhed. Med det klaret kan I slappe af med en tallerken oliven og et glas ouzo eller to. Jeg ser frem til at se dig igen en dag. Bortset fra at der nok kommer til at gå noget tid, før den britiske krone retter sig igen.

Læs også