Krisen kan styrke landbruget

Livet på landet Pengene fosser ud af dansk landbrug. På halvandet år er markedsværdien af landbrugsbedrifterne reduceret 300 mia. kr. En katastrofe for mange landmænd, men godt for erhvervets fremtid, mener økonomerne.

Dansk landbrug har helt sikkert en fremtid, men det er der mange danske landmænd, som ikke har«.

Sådan konkluderer Henrik Zobbe, direktør på Fødevareøkonomisk Institut. En række andre økonomer og bankfolk er enige: På den anden side af den aktuelle krise er der en fremtid for de dygtigste danske landmænd. De er blandt de bedste i verden, og deres mulighed for at tjene penge på at drive landbrug vil blive forbedret som en direkte følge af krisen. Dem vender vi tilbage til om et øjeblik.

For i den nærmeste fremtid kommer vi til at høre mest om alle de andre landmænd. Dem, der ikke klarer sig igennem krisen, enten fordi de ikke er dygtige nok, eller fordi de har været ramt af sort uheld. Erhvervet skal de kommende måneder og år gennem en brutal oprydningsproces, der vil tvinge mange landmænd til at forlade deres gårde under omstændigheder, der formentlig vil koste de danske banker milliardtab.

Dystre tal


..

Læs også