It kan køle kloden

Miljø I dag er it-industrien en af verdens rigtigt store CO2-syndere, men it er samtidig nøglen til at nedbringe det forkætrede udslip af drivhusgasser

Trods et mislykket COP15-topmøde i et usædvanligt december-koldt København, bliver Jorden stadig varmere. 2009 var et af de fem varmeste år, der er observeret siden 1850. Selvom billeder af sne i Sydeuropa kunnen få os til at tro noget andet, peger temperatur-pilen opad. I hvert fald hvis vi skal tro på dem, der har forstand på det.

Skurken bag den stigende temperatur - det stigende CO2-udslip - er skabt af teknologien. Men kan også bekæmpes med den. Hvis vi vil.

Et simpelt eksempel: I mange lande anvendes ikke radiator-termostater. I stedet tændes radiatorerne på fuld effekt, når fyringssæsonen starter. Bliver der for varmt, åbnes vinduerne. Gad vide, hvordan det ville påvirke hele verdens klima, hvis alle anvendte termostater? På Danfoss ville de i det mindste blive glade. Her har man beregnet, at der er 500 millioner radiatorer i Europa, som ikke har termostater. Og at en termostat på en radiator i gennemsnit kan spare, hvad der svarer til 80 liter olie om året. Godt for klimaet - og den politiske uafhængighed af stater, vi ikke altid er lige gode venner med.

Men miljørigtig anvendelse af it kan også bidrage.

It-brug er i dag årsagen til lige så meget CO2-udslip, som den samlede fly-industri. En af de store syndere er elforbruget ved drift og nedkøling af servere. Mange danske virksomheder virtualiserer i disse år deres server-park. På den måde kan én fysisk server deles op i flere logiske, og de fysiske ressourcer udnyttes meget bedre. Som konsekvens kan elregningen - og CO2-udledningen - ofte halveres.

I meget store it-installationer er elregningen en betydelig del af driftsomkostningen. Amazons driftschef James Hamilton vurderer op til 82 procent.

Det tal er sandsynligvis meget langt fra virkeligheden i en gennemsnitlig dansk virksomhed. Her vejer mandtid, licensomkostninger og afskrivninger højere.

Men kigger man nøjere på tallene, svarer el-omkostningerne ofte til afskrivningerne på udstyret.

Fremover kommer serverrummene til at blive endnu mere energirigtige: Hvis serverne eksempelvis er vandkølede - i stedet for luftkølede som dagens servere - kan der skæres yderligere 40 pct. af energiforbruget. Og det varme vand kan effektivt udnyttes til opvarmning. I fremtiden kan store datacentre endda være fjernvarmeværker, hvis myndighederne ellers tillader det.

Selvom it bruger meget energi, har it et meget større potentiale som CO2-dæmper: Dette ved at styre energiforbruget i alle mulige sammenhænge.

It kan eksempelvis bruges til at gøre vores bygninger meget mere energi-økonomiske. F.eks. ved at dæmpe lyset, så det svarer til lysindfaldet, tilpasse varmen i kontoret til de aktuelle beboeres behov, trække markiser for vinduer om natten osv osv.

Egentlig ikke revolutionerende, men samler man elementerne i en helhed, og kombinerer dem med eksempelvis jordvarme, kan man komme langt. Virksomheden Solar har i Vejen opført en demonstrationsbygning, de kalder Explorium. Den overholder kravene til lavenergi klasse 1 i det kommende bygningsreglement, som træder i kraft i 2015.

I korthed medfører kravene, at bygningen skal have det halve energiforbrug pr kvadratmeter - i forhold til et traditionelt byggeri.

Hvis alle verdens bygninger opfyldte de samme krav, ville vi have let ved at reducere CO2-udledningen tilstrækkeligt.

Da jeg besøgte Solars Explorium, kom jeg til at tænke på, hvad der vil ske, hvis der sker en fejl i de avancerede it-systemer med trykfølsomme skærme og det hele. Går lyset ud, bliver der stegende varmt, eller farer markiserne hele tiden op og ned?

Den begejstrede rundviser forstod simpelthen ikke mit spørgsmål, da jeg spurgte ham.

Forhåbentligt et tegn på, at den slags elektronik er lige så stabil og næsten usårlig som den, der findes i biler og fly. Men man ved jo aldrig …...

Læs også