Vestas rykker i Australien

Vindmøllegiganten skal opstille 111 møller i et stort, australsk energiprojekt. Kontrakten giver Vestas medvind - men der er fortsat langt igen, før årets forventninger til ordreindgangen indfries.

Vestas satser igen for alvor på Australien. Vindmøllekoncernen har netop sikret den hidtil største enkeltordre i netop det land.

Den danske koncern har fået kontrakt på levering af 111 vindmøller til et stort projekt i den vestlige del af Australien med navnet Collgar Wind Farm, som er på 206 megawatt.

Ud over levering og opførelse af møllerne omfatter kontrakten også bl.a. en 10-årig serviceaftale.

De første møller skal leveres i andet og tredje kvartal 2010, mens det samlede projekt vil være fuldt installeret i andet halvår 2012.

Den danske vindmøllekoncerns aftale kommer samtidig med, at noget tyder på, at der blæser mere positive, politiske vinde om den grønne energiproduktion i Australien.

Og Vestas signalerer med den nye ordre atter stor interesse om det marked:

Uændrede forventninger


..

Læs også