»Vi kan sagtens klare os selv«

Lokalbank: Landets mindste børsnoterede bank - Vinderup Bank - er landets stærkeste målt på kapitalstyrke. Den er også rustet til at klare statsgarantiens udløb i september, lyder det fra direktøren.

De er blevet dømt ude talrige gange, de små banker. Men de har ikke tænkt sig at lægge sig ned og dø på grund af de dødsdomme, der er afsagt over dem. En af dem, som er fast besluttet på at overleve, er den lille lokalbank Vinderup Bank, der har én afdeling - i Vinderup mellem Skive og Struer.

Banken er med sine 13 ansatte landets mindste børsnoterede bank.

Til gengæld er den også landets stærkeste målt på kapitalstyrke. Med hele 26 pct. i kapitalstyrke overfor risiko(solvens) er den langt stærkere end Danske Banks 17,8 pct. - og den lille banks tal er endda opnået uden brug af bankpakke II.

Direktøren for Vinderup Bank, Jens Nipper, giver da heller ikke meget for, at netop Danske Bank-topchef Peter Straarup i Morgenavisen Jyllands-Posten i oktober 2008 meldte ud, at der kun burde være 10-15 banker i Danmark indbyggertallet taget i betragtning.

»Nu har jeg været med i bankvirksomhed siden begyndelsen af halvfjerdserne, og den sang har jeg hørt før. Og hvor er det så, de toner kommer fra? Den, der mest konkret har bragt dem på banen, er Peter Straarup fra Danske Bank, og han kan vel ikke siges at være upartisk,« siger Jens Nipper.

Kan blive for store


..

Læs også