Aktier: Profithjemtagning tynger USA-udvikling

Profithjemtagning tynger tirsdagens åbning på de amerikanske fondsbørser, efter at en serie af positive nøgletal sendte aktierne i et rekordniveau i mandagens handel.

Det er en svag nyhedsstrøm, der præger handlen.

Nasdaq-indekset åbner 0,3 pct. lavere i 2.422, S&P 500-indekset ligger 0,21 pct. lavere i 1.185, mens Dow Jones-indekset falder 0,2 pct. til 10.948.

- Vi så en betydelig stigning i mandagens handel efter fredagens positive økonomiske data. Der er dog stadig et par mindre foruroligende ting i markedet, der indikerer, at markedet kan være på vej ind i en periode med konsolidering. Blandt andet har volumen været afdæmpet, siger Stanley Nabi næstformand i bestyrelsen i Silvercrest Asset Managementtil Bloomberg News.

Boligbyggeren KB Home falder 3 pct. til 16,5 dollar, efter at finanshuset Credit Suisse sænkede sin anbefaling fra "outperform" til "neutral".

Det store amerikanske finanshus JPMorgan indledte sin dækning af den amerikanske olieservice sektor med en langsigtet positiv vægtning. Halliburton, der stiger 1,1 pct. til 32,2 dollar, var finanshuset favorit, og selskabet fik sammen med Schlumberger den positiveanbefaling "overvægt". Schlumberger handles 1,2 pct. højere i 66,6 dollar.

Det største amerikanske teleselskab, AT&T, falder 0,5 pct. til 26,2 dollar. Selskabet har meddelt, at det vil bruge omkring 1 mia. dollar i 2010 på at udvide sit mobilnet til mindre virksomheder og støtte udbredelsen af mobile computerenheder.

Mineselskabet Massey Energy dykker 8,2 pct. til 50,2 dollar, efter at en eksplosion i en mine i West Virginia har dræbt 25 minearbejdere.

CA Inc., der er Amerikas næststørste producent af software tilmainframe computere, falder 5,2 pct. til 22,6 dollar. CA Inc. har meddelt at 2010-overskuddet vil være i den lave ende af et tidligere udmeldt estimat, mens selskabet skærer 1.000 stillinger.

Læs også