Sådan bliver vi nemt rigere

Ofte ligger den helt store gevinst lige foran det blinde øje. Kunsten er så at få lukket det andet øje op.

Danmarks offentlige sektor fik et minus i karakterbogen for manglende effektivitet. Det fremgår af finansloven for 2008. For perioden 2009-15 afsatte Folketinget af samme grund dengang 3 mia. kroner til ABT-fonden - Anvendt Borgernær Teknologi.

I pixiudgaven var formålet ”at afprøve og udbrede ny arbejdskraftbesparende teknologi samt nye samarbejds- og organisationsformer”. Indtil nu har fonden støttet 43 projekter, som er opført i en samlet projektoversigt. Blandt dem er ”automatisering af sagsbehandling” og ”robotstøvsugere i plejecentre”.

Også Erhvervs- og Byggestyrelsen er godt fremme i skoene med en projektdatabase for ”OPS-projekter i Danmark”. Databasen rummer projekter som ”OPP-skole på Langeland” og en ”sportspark i Gentofte”. OPS står for Offentligt/Privat Samarbejde og OPP for Offentligt/Privat Partnerskab.

Styrelsen for Bibliotek og Medier er et tredje eksempel på en myndighed, der i sit tilfælde har synliggjort 48 tilskudsberettigede projekter i en samlet ”projektbank”.

Kommuner og regioner over hele landet er på projektfronten akkurat lige så ihærdige som de statslige myndigheder. Danmark har ganske enkelt udviklet sig til et projektland i gigantformat. Med overordentlig kraftig vedvarende stimulans fra EU's omfattende støtte- og udviklingsprogrammer.

Også i erhvervslivet og herunder erhvervsdrivende fonde har projektformen som udviklingsinstrument for længst demonstreret sin bæredygtighed.

Spørgsmålet er ikke, om Danmark som projektland er en succes eller ej. Spørgsmålet er, om vi har forstået at udnytte vores astronomiske projektsamling godt nok, så den dybe tallerken ikke skal opfindes mere end én gang. Og vi må tilmed spørge os selv, om projektstøtten nu også optimeres til fuldkommenhed. Det gør den nok desværre ikke.

Høsten matcher ikke tilnærmelsesvis værdien af de projektsædekorn, vi lægger. For vi lægger dem i store træk alt for langt fra hinanden.

Som allerede nævnt har flere offentlige myndigheder taget nyttige initiativer til separate projektoversigter. Men vi mangler i ekstrem grad et samlet brugervenligt og dynamisk register over samtlige offentligt helt eller delvist støttede (udviklings)projekter.

Projektlandskabet som helhed mangler ledelse med en ambitionsmæssig overligger ca. 100 gange længere oppe end den aktuelle ankelhøjde.

Vi har hårdt brug for et elektronisk projektbibliotek efter Google-skabelonen med endnu større brugsværdi end den danske Virk.dk. Det er der, hvor vi i dag kan finde blanketter og formularer i alskens afskygninger. Eller end Uddannelsesguiden.dk, hvor vi kan surfe rundt mellem samtlige offentlige uddannelser.

Hvert sogn i Danmark har ikke sit eget personnummerregister. Det ville have været en ledelsesmæssig katastrofe.

Men hver større eller mindre projektudbydende myndighed begynder gerne forfra med at opbygge sin egen uafhængige projektoversigt i enten alfabetisk eller kronologisk rækkefølge. Hvis der altså har været tid og ressourcer til opbygning og vedligeholdelse af tilgængeligheden.

Og hvorfor er det så lige, at vi på projektfronten har så stærkt brug for en samlet avanceret database og søgefunktion?

Det er fordi, hvert eneste mere eller mindre synlige projekt er en værdifuld pulje af mange menneskers kreative tanker og intelligente problemløsninger som svar på konkrete behov.

Muligheden for værdiforøgelse og indtjening ligger i, at et konkret problem som regel samtidig optræder mange steder i verden.

Og problemets løsning er allerede indlejret i hvert enkelt projekt. Resten af arbejdet på hjemme- eller eksportmarkedet er kun et spørgsmål om afprøvninger, løsningstilpasning, design og markedsføring.

Det er derfor et paradoks, at der endnu ikke er taget ledelsesmæssigt hånd om den samlede projektguldgrube, der indtil videre har ligget usynlig og tilfældigt arkiveret i indkapslet tilstand. Et sted derude i arkiverne, hvor ingen nogensinde sætter sine ben.

Måske er der noget ved projektkulturen, som jeg helt har misforstået. Måske drejer det hele sig slet ikke om ét stort samlet landsresultat, men om isolerede geografiske og faglige særinteresser. Måske er alt det med ledelse og en samlet resultatskabende strategi blot en umoden strøtanke i et lysårs afstand fra den virkelige verden. Men hvis nu alligevel ikke, så kunne vi med en ledet indsats gå i gang med at række ud efter de mange projekters frugter og forholdsvis ubesværet gradvist omsætte dem til mere og mere velstand.

Læs også