På vingerne med humor

Humor er et magtfuldt markedsførings-værktøj. Respektløs sjov var med til at opbygge det nystartede Virgins friske image i en tung og trængt industri.

Medarbejdere, produkt, pris og promovering (på engelsk de fire P'er: people, product, price og promotion red.) - omtales ofte som nøglerne til en succesrig forretning. Men listen mangler et vigtigt element, som har været kendetegnende for Virgin gennem virksomhedens 40-årige eksistens. Sjov med stort S!

Da vi startede Virgin Atlantic op i 1984, havde vi fantastiske medarbejdere og masser af gode ideer til, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes. Desværre havde vi ikke en masse penge, så vi kunne sprede budskabet. Sammenlignet med de store spillere på det tidspunkt - TWA, Pan-Am og British Airways - havde vi kun en lille flåde, hvis ét fly overhovedet kan gøre det ud for en flåde, og få midler til reklamer. Vi kunne ikke gøre ret meget ved det ene fly, vi havde - et fly som vi havde lejet af en generøs mand fra Boeing. Vi var tvunget til at få mest muligt ud af vores magre marketingbudget. På opfordring af den nu afdøde Sir Freddie Laker, som gjorde det til en kunstform at placere sit flyselskab i rampelyset, blev jeg hurtigt et villigt offer i alle mulige vilde og skøre eventyr for at promovere det nystartede Virgin Atlantic. Vi kunne ikke købe en annonce på forsiden af avisen, The New York Times, men da min synkende båd eller nedstyrtende luftballon tilfældigvis havde det karakteristiske Virgin-logo på, var den pludselig hjemme!

Vi kørte også en række sjove, ret direkte og som oftest meget aktuelle reklamer for at fange offentlighedens opmærksomhed.

Den slags reklame var stort set ukendt i den tunge flyindustri, så vores fremgangsmåde gav os hurtigt omtale, mediedækning og gjorde os frem for alt synlige. Humoren skilte sig ud blandt vores døende konkurrenter, og snart blev Virgin Atlantic synonym med en fræk og nyrig personlighed og, endnu mere vigtigt, en frisk og anderledes tilgang til kommerciel luftfart.

Vore marketing-afdelinger i London og New York reagerede hurtigt på dagsnyhederne og anbragte inden for 24 timer taktiske reklamer på de vigtigste markeder som svar på det, som rørte sig. Dagen efter at John Sununu, den daværende stabschef i det Hvide Hus, blev skældt ud for at have brugt offentlige midler på en limousine til personlige ture, kørte Virgin en enkeltstående reklame, hvor indholdet gik ud på, at hvis bare han havde booket en billet hos Virgin Atlantic, havde han fået limousinen gratis med i prisen. Da general Manuel Noriega, den tidligere statsleder i Panama, blev udleveret til Miami til retsforfølgelse, havde vi en reklame, hvor der var et stort billede af ham med overskriften: »Kun én person har fløjet billigere til Miami end Virgin Atlantic.«

Somme tider blev reklamerne ret personlige, særligt når vi lavede sjov med vores yndlingsmodstander, British Airways. Som altid var de uærbødige og frække. Reklamerne gav flyselskabet personlighed i de tidlige år, og det var et vigtigt aspekt i Virgin Atlantics succes og vækst. Vores ansatte kunne også godt lide humoren og opfattelsen af sjov. De var stolte af at blive forbundet med en virksomhed, som fik folk til at smile, og som blev anset for at være en god arbejdsplads. Vi sikrede os, at den samme ånd var til stede i alt, hvad vi gjorde. Den var ikke begrænset til nuttede reklamer. Det var vigtigt, at vi skabte en behagelig atmosfære for både besætningen og passagererne i 10.000 meters højde.

Små tiltag gjorde, at folk vidste, at de befandt sig på et Virgin-fly. Under salt- og peberbøssen, der var udformet som minifly, havde vi påtrykt »Virgin Atlantic - tages med et gran salt«. Smørkniven havde indgraveringen »Rustfrit stål«. Vi indrettede en bar på første klasse, så folk kunne snakke og socialisere - at rejse skal trods alt være sjovt. For at underholde passagererne var vi de første til at installere tv-skærme i sæderne. Vi serverede is undervejs på turen. Vi gjorde, hvad vi kunne for at lette humøret og turen.

25 år senere har flyselskabet bevaret den samme sans for humor samt evnen til at overraske og få folk til at smile. Da British Airways sponsorerede pariserhjulet London Eye i London i slutningen af 1990'erne, planlagde de en stor forsidehistorie i forbindelse med den officielle åbning. Den dag, da hjulet skulle rejses, havde ingeniørerne store problemer med at få det løftet. Vi greb chancen for at skabe røre med det samme. Vi fik fat på et lille fly, der skulle trække et stort banner hen over Londons skyline, hvor der stod »British Airways kan ikke få den op at stå«. Det var frækt, uden tvivl, men det var os og ikke British Airways, der skabte overskrifter den dag.

Denne sans for humor og risikotagning er blevet integreret i mange af vores andre forretningsområder. Virgin Mobile Canada lavede en række uforglemmelige reklamer, hvor de lavede sjov med kendte mennesker. Da Elliot Spitzer, der var tidligere guvernør i New York, gik af pga. en sexskandale, hvor han blev omtalt som »kunde nr. 9«, var indholdet i vores reklamer den uge et billede af Spitzer med en tankeboble, hvor der stod »Jeg er træt af at blive behandlet som et nummer«.

Reklamerne handlede alle sammen om Virgin Mobiles personlige service. Reklamerne sluttede med: »Hos Virgin Mobile er du mere end bare et nummer. Når du ringer til os, behandler vi dig som en person og ikke som en kunde. Så om du er nummer 9 eller 900, bliver du stillet om til en, som endelig behandler dig, som du gerne vil behandles«. En anden reklame i serien var bygget op omkring Bill Clintons utroskab og tog udgangspunkt i Hillary Clinton. Reklamerne kørte kun i kort tid, men medierne fulgte op på dem, og fremhævede virksomhedens profil og service.

Titlerne på mine bøger fortsætter i samme stil med en lidt fræk undertone - "Losing my Virginity", "Screw it", "Let's do it" og "Business stripped Bare". Forlæggerne nedlagde dog veto mod "Getting it up", der skulle være titlen på min nyeste bog, og valgte i stedet "Reach for the skies". Vi må se, hvordan den sælger. Gennem årene har jeg søsat vores virksomheder klædt ud i kostumer for at more vores ansatte, partnere og medierne. Jeg har kastet mig selv ud fra høje bygninger, hængt fra broer, kørt tanks ind på Times Square og kastet mig i havet (som regel ufrivilligt) - alt sammen for at skabe opmærksomhed og forstærke opfattelsen af sjov.

Det hele har dog været med til at gøre et indtryk og kanalisere Virgin-ånden over i nye foretagender. Det er ikke er nok at være jokeren i kortbunken - service og produkt skal også være i top. Men hvis det er på plads, så kan det at få folk til at smile og være med til at skabe en plads i deres hjerter og deres sind.

Prøv at tage dig selv og din virksomhed mindre alvorligt. Det kan være, at du bliver overrasket over, hvor mange andre der faktisk vil tage dig mere alvorligt.

Læs også