Manden der ikke vil holde kæft

Det er en samfundspligt at råbe højt, når man er lønnet af skatteborgerne, mener ledelsesprofessor Anders Drejer. Fra april nøjes han ikke med at tale om ledelse. Da bliver han dekan på Aalborg Universitet.

Jeg foreslår overskriften: ”Ledelse er ikke for de stumme”!« Anders Drejer smider veltilfreds benene op på skrivebordet mellem notater og bøger, papirposen med sandwich og en halvtom halvanden liter-colaflaske og læner sig tilbage i stolen med hænderne foldet bag nakken og ser ud som om, at han lige har opfundet verdens samlede ledelsesteori.

Det er hans sidste arbejdsdag som professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Når de mange hyldemeter bøger er pakket i kasser og sendt af sted, og når den imponerende samling tomme lightsodavands-flasker er afleveret i pantautomaten, er der kun få dage imellem ham og jobbet som dekan ved Aalborg Universitet. Og måske en til anledningen strøget skjorte i stedet for den røde polo-shirt, som han også har på på billedet i artikeludklippet på opslagstavlen.

Anders Drejer er flittigt brugt af medierne, når man har brug for en ledelsesekspert. Han er en af de få, som taler utvetydigt og lige på og gerne er god for et par kraftfulde citater.

»Hvis jeg skal vælge én faktor at vurdere ledelse på, vil jeg vurdere en leder på evnen til at kommunikere. Forstår medarbejderne det, han siger? Bliver han oplevet som autentisk?

Personligt nægter jeg at holde min kæft. Så vil jeg hellere tage konsekvensen af det, jeg har sagt,« lægger han ud.

Har du da fået skældud for dine udtalelser?

»Masser af gange. Der er indtil flere af de erhvervsledere, som jeg har været efter, som bagefter ringer og er sure. Vi har jo store egoer, vi ledere. Det må man tage med. Personligt vil jeg hellere sige noget og så sige undskyld bagefter. Der burde være flere, der tog bladet fra munden.«

Det er hans pligt at udtale sig, mener han. Selv om det af og til er en svær balance.

Tavshedspligt


..

Læs også