LO tøver i Huggenberger-sag

To medlemmer af LO-ledelsen er inhabile.

Anke eller ikke-anke? Spørgsmålet er så stort, at LO tirsdag ikke kunne afgøre, om byretsdommen i Huggenberger-sagen skal ankes til Østre Landsret.

Byretsdommen gav i forrige uge den tidligere næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, ret i, at hun havde pension for 6 mio. kr. til gode hos LO.

Dommen er ifølge en redegørelse til LO fra advokatfirmaet Bech-Bruun forkert, og advokaterne vurderer derfor, at LO vil kunne vinde ankesagen.

Formand for FOA og medlem af LO's daglige ledelse Dennis Kristensen kunne ikke deltage i det møde, hvor det i går skulle afgøres, om dommen skulle ankes, men i en skriftlig kommentar anbefalede han, at fagbevægelsen anker sagen.

Det var imidlertid ikke nok for de øvrige i ledelsen, som vil have, at alle ser hinanden i øjnene, før man siger ja til at trække LO gennem endnu et en retssag, hvor fokus vil blive rettet på fagbevægelsens gyldne pensionsordninger. Beslutningen er derfor udsat og bliver først truffet i dag kl. 16.

Flere fraværende


..

Læs også