Rentereferat uden store overraskelser

Tirsdagens referat af det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank (FED) bød ikke på de helt store overraskelser.

Foto: AP Julio Pelaez

Det konstaterer Nordea i sin morgenberetning.

- Der var således ingen indikationer af en snarlig ændring af retorikken, og nøglesætningerne om exceptionelt lave renter i en længere periode blev fastholdt, skriver Nordea.

Referatet viste, at FOMC-medlemmerne fortsat er bekymrede for den økonomiske udvikling, og referatet pegede således på muligheden for at holde renten på det nuværende niveau i endnu længere tid, end markederne venter, hvis de økonomiske udsigter forværres eller hvis inflationen begynder at trende nedad, konstaterer Nordea.

Referatet udtrykte desuden bekymring for boligmarkedet og for vedvarende høj ledighed.

Læs også