Olieprisen falder efter lagertal

Olieprisen falder, efter at det amerikanske energiministerium har offentliggjort sin ugentlige lageropgørelse.

Opgørelsen viste en stigning i råolielagrene på 1,98 mio. tønder, hvilket var mere end analytikernes ventede stigning på 1,35 mio. tønder. Det skriver Bloomberg News.

En tønde råolie koster efter tallenes offentliggørelse 86,42 dollar på råvarebørsen i New York, hvilket er et fald på 9 cent i forhold til niveauet lige inden, tallene blev offentlig kendte.

Også destillatlagrene steg - med 1,07 mio. tønder, mens benzinlagrene faldt 2,5 mio. tønder.

Læs også