ECB-chefen: Renten er "passende"

Jean Claude Trichet forudså på torsdagens pressemøde moderat vækst

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet. Foto: DPA

Han oplyste ligeledes, at han venter at væksten i Euroland vil være "moderat", og at inflationsforventningerne fortsat er fastforankrede.

Dermed startede pressemødet uden nyheder i forhold til tidligere møder.

Iagttagere havde ventet på kommentarer om Grækenland, og der skuffede Trichet ikke, selvom udgangspunktet var "ingen kommentarer" udover at ECB bakker op om erklæringen fra EU statslederne fra 25. marts, og at den erklæring skal tages alvorligt.

Han oplyste dog senere, at en statsbankerot (default) for Grækenland ikke er en mulighed.

- Med al den information jeg har, er "default" ikke en mulighed for Grækenland, sagde centralbankchefen på pressemødet.

Læs også