Greenspan en falmet stjerne

Kritikken af tidligere nationalbankdirektør skærpes.

Efter i mere end en halv snes år at være blevet betragtet som et økonomisk orakel får den tidligere amerikanske nationalbankdirektør Alan Greenspan nu for alvor at føle, at han i bedste fald er en falmet stjerne og i værste fald en foragtet syndebuk.

Samtid erkender Greenspans efterfølger som chef for Federal Reserve, Ben Bernanke, at USA fortsat er et langt stykke vej fra at have rejst sig efter den langvarige recession, som centralbankens svigtende tilsyn med de finansielle institutioner får en stor del af ansvaret for.

Under høringer i Kongressen, der skal klarlægge baggrunden for den internationale finanskrise, blev den nu 84-årige Greenspan bombarderet med en strøm af kritiske spørgsmål. Undersøgelseskommissionens medlemmer forsøgte gang på gang at få den tidligere bankchef til at forklare, hvorfor han ikke havde gjort mere for at begrænse strømmen af uansvarlige lån.

Det var disse såkaldte subprimelån til de svageste, der førte til en kunstig og urealistisk oppustning af huspriserne og derefter til et dramatisk fald, da boblen bristede med et brag, som kunne høres kloden rundt.

Et kommissionsmedlem hævdede ikke mindre end ni gange, at Greenspan havde svigtet sin opgave. Et andet medlem fastslog, at centralbankchefen kunne have og skulle have gjort mere, men at han ikke gjorde det.

Den dystre atmosfære fik en symbolsk understregning, da lyset pludselig gik ud. Yngre assistenter måtte i største hast trække gardinerne fra, så Greenspan ikke skulle aflevere sit forsvar i mørke.

Kritikere har de seneste par år hævdet, at det var Greenspans uhæmmede forsvar for den frie markedsøkonomi og hans afvisning af effektivt tilsyn og stramme regler, der gav bankerne mulighed for at optræde uansvarligt.

Nu hævder den aldrende økonom, at et strammere tilsyn og flere regler ikke ville have gjort nogen væsentlig forskel. Det var ikke manglen på regler, men bankernes svigtende dømmekraft, der stod bag den alvorligste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

Hertil blev føjet en påstand om, at en væsentlig del af ansvaret i virkeligheden skulle placeres uden for USA. Det var internationale økonomiske kræfter, der havde pumpet penge ind i det amerikanske boligmarked. Hertil kom et nationalpolitisk pres for at gøre flere til husejere.

Modtaget med skepsis


..

Læs også