Lille stigning i praktikpladser

Antallet af nye uddannelsesaftaler for elever ved erhvervsskolerne er steget med to procent i forhold til samme periode sidste år.

Foto: Colourbox MAXPPP

Totalt blev der indgået 4525 nye uddannelsesaftaler.

Den positive udvikling går igen på stort set samtlige retninger, oplyser Dansk Arbejdsgiverforening. Inden for bygge- og anlægsområdet er tallet steget med syv procent, mens det merkantile område kan notere en vækst på 15 procent.

- Det er glædeligt at kunne lukke optimismen ind igen på praktikpladsområdet og konstatere, at antallet af praktikpladser er stigende efter flere måneders fald, siger Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Han mener, at det er for tidligt at afblæse krisen.

- Men der er grund til at glæde sig over, at den store indsats fra ministerier, skoler og interesseorganisationer nu ser ud til at bære frugt, siger Simon Neergaard-Holm.

Der kan især spores en fremgang i antallet af såkaldte restaftaler efter skolepraktik samt korte uddannelsesaftaler. Det er aftaler, som elever i skolepraktik indgår, når de skifter til almindelig praktik i en virksomhed...

Læs også