Det store pensionsmysterium

Vi aner dybest set ikke, hvordan vi bliver beskattet, når vi går på pension.

Jeg har været til et møde med min ”pensionsrådgiver”. Mødet tog to timer, der blev vist regneark på en fin fladskærm på væggen, vi talte strategi, og jeg holdt mig vågen. Der var kaffe!

Jeg hører ikke til dem, der synes, at pensioner er specielt indviklede. Her ser jeg bort fra diverse modregningsregler, men dem behøver man dybest set først forholde sig til et par år inden pensioneringen.

Det skal så siges, at jeg kan blive noget fjern i blikket, når jeg ser en kurve, der viser, hvordan jeg er stillet, når jeg fylder 87! Kan I følge mig? Jeg kan afsløre, at jeg runder de 50 i år.

Tak skal I have!

Jeg har indbetalt ekstra i flere år. Mit hus er min bolig - ikke min sparegris.

Det forhindrer så ikke, at jeg har lagt lån om så ofte, at jeg burde have fået mængderabat på portoen, de mange gange jeg har sendt mit skøde frem og tilbage mellem tinglysningskontoret og mit hjem.

De frigjorte penge er blevet kanaliseret direkte ud i forbrug - og ekstra pensionsindbetalinger.

Jeg tvivler på, det har været en ubetinget god forretning, for min realkreditsælger griner altid, når vi taler i telefon. Jeg har haft den samme i over 15 år, grinet er det samme, hans overskæg det samme - sådan lidt ”politimand-fra-Herning-agtigt”, og han er dermed nærmest på vej til at blive trendy igen efter i hvert fald 15 års pause!

Sådan kan det gå.

Men det ændrer ikke ved, at jeg gennem alle årene har haft en relativt lav husleje. Og når vi skal sælge huset, er vi ikke afhængige af at sælge det med kæmpegevinst. Dybest set skal det bare løbe rundt.

Pensionen skal sikre alderdommen, ikke huset.

For myten om, at man kan leve af at ”spise mursten”, holder jo ikke. At spise mursten betyder, at man har betalt sit hus helt af, når man går på pension. Og hvad sker der så? Ja så belåner man det igen. Gør man ikke det, forærer man blot pengene til arvingerne.

Men i dag belåner langt de fleste det gældfri hus igen og får en hel masse penge på hånden, som de ikke kan lide at bruge.

For de mange nuller på kontoen ser jo pæne ud. Og hvad gør de så? Tegner en ny pension, typisk i form af en livrente.

Men det er mere rentabelt at spare op til en pension, mens man er i arbejde, alene på grund af skattefradraget.

Og man behøver bestemt ikke gå hele vejen.

Altså aldrig afdrage på sit lån og høvle alle pengene ind på en pension.

Den model dumpede fælt under finanskrisen, hvor mange måtte opleve, at deres hus faldt i værdi, det samme gjorde de aktier, de havde investeret i for lånte penge.

Det eneste, der ikke rokkede sig, var størrelsen på gælden.

Så jeg er i den grad til en gylden middelvej.

Godt nok er fradraget i topskatten ikke længere godt 60, men godt 50 pct. Det er stadig en fidus, betonede min pensionsrådgiver, mens han åbnede for det ottende, eller var det det niende regneark.

Og jeg kan godt følge ham. Men på ét punkt var min pensionsrådgiver usikker og fik flakkende øjne.

For hvad i alverden sker der med den såkaldte udligningsskat på pensioner?

I forbindelse med skattereformen bebudede regeringen, at den ville lægge en særskat på pensioner over 350.000 kr. inklusive folkepension og ATP.

Beløb, der ligger derover, skal efter planen beskattes med 7-8 pct. Skattesatsen skal efter en vis periode gradvist nedtrappes frem til 2037, hvor den forsvinder.

Ordningen skulle egentlig være begyndt i år, men der har været så meget diskussion om den, at regeringen valgte at sparke den til hjørne eller helt ud af banen.

Vi ved det faktisk ikke.

Jeg kan godt forstå, hvis frustrationerne breder sig på gangene i pensionsselskaberne.

For hvordan kan man rådgive om noget, der måske/måske ikke bliver indført?

I øjeblikket træder pensionsselskaberne vande. Skattereformen betyder også, at man højst kan indbetale 100.000 kr. på en ratepension med fuldt fradrag. Vil man have mere, skal det ske i form af en livrente uden fast løbetid.

Så rådgivningen lyder på, at man bare skal betale ind og så i god tid inden udbetalingen finde ud af, hvordan man strikker det sammen for at undgå ekstraskatten.

Det er altså ikke holdbart. Jeg skal ikke tage stilling til, om den skat er rimelig eller ej. Jeg synes dog under alle omstændigheder, at den skal udfases hurtigere.

Vi, der har sparet op, har jo gjort det, vi er blevet bedt om: At aflaste staten og ikke ligge den til byrde, når vi bliver gamle. Reelt kan man sammenligne det med løn.

Men pensionsløn skal altså beskattes hårdere end almindelig løn.

Så kom på banen igen og fortæl os, hvad vi skal betale i skat de næste mange år.

Om ikke andet kan det spare både min pensionsrågiver og mig en times tid, næste gang vi mødes.

Læs også