Spillet om yuanen

Valuta De amerikanske krav, om at Kina opskriver sin valuta, kan indebære en række utilsigtede konsekvenser.

Sergey Brin, der var med til at stifte Google Inc., skal nok ikke forvente at få ret mange indbydelser til at komme til Kina i år.

Google har fået sig en del fjender med beslutningen om at trække sig ud af verdens tredjestørste økonomi. Brin har været alt andet end subtil i sine forklaringer på hvorfor. For nylig udtalte han til den amerikanske avis The Wall Street Journal, at Kinas censur af cyberspace smagte af ”diktatur.”

Vi ved nu, at Brin ikke bluffede, og godt for ham. Google er udmærket klar over Kinas potentiale. Men til forskel fra andre store kanoner blandt virksomheder verden over vil Google ikke ligge på maven for Kinas luner. Google er villig til at pådrage sig Kinas varige vrede.

Hvad nu, hvis man var i Kinas sko og gerne ville hævne Googles opsigtvækkende ringeagt? Hvad ville man så gøre? Købe virksomheden selvfølgelig.

Dette kan blive en af de mulige utilsigtede konsekvenser af det stigende pres for en opskrivning af den kinesiske valuta. Hver stigning på 5 pct. i den kinesiske yuan gør amerikanske guldgruber som Google billigere for opkøbsivrige lande som Kina.

Her er fire grunde til, at en stærkere yuan kan give bagslag:

1: Stigende inflation. Der er nye grunde til at tro, at Kina ikke vil opskrive sin valuta, f.eks. et pludseligt underskud på handelsbalancen. Ifølge premierminister Wen Jiabao fik Kina muligvis et handelsunderskud på 8 mia. dollars i marts måned sammenlignet med et overskud på 24 mia. dollars i oktober 2009, fordi importen er steget mere end eksporten.

Det bliver måske ikke den store begivenhed, som nogle venter. I takt med at virkningen af de kinesiske hjælpepakker fortager sig, kan overskuddet på handelsbalancen komme igen, hurtigere end det forsvandt. Hvis Kinas økonomi mister pusten bare en lille smule, vil eksporten hurtigt overstige importen igen.

Et underskud på handelsbalancen ville dog stadig vække misbilligelse i Washington og Beijing. Det ville udhule det amerikanske krav om en stærkere yuan og gøre Kina mindre tilbøjelig til at gøre en sådan til virkelighed.

En stærkere valuta ville kunne ødelægge den såkaldte "Wal-Mart-økonomi". I en tid med faldende lønninger er amerikanerne afhængige af billige importerede varer fra Kina. Det ville være et chok for prisbevidste forbrugere og for inflationstallene, hvis disse varer steg i pris. Har embedsmændene i Washington en nedgang i forbruget med i overvejelserne?

2: Markedsuro. Økonomen Nouriel Roubini fra New York University har ret i sine advarsler om, at USA og Kina er på kollisionskurs i valutaspørgsmål, og at investorerne undervurderer de konsekvenser, det kan få for de globale finansielle markeder.

Fagfolk som professor Niall Ferguson fra Harvard University opfordrer USA til at kalde Kina valutamanipulator og få G20-landene til at lægge pres på styret i Beijing for at få det til at skride til handling. Selv førende kinesiske erhvervsfolk som f.eks. Yang Yuanqing fra computerproducenten Lenovo Group Ltd. slutter sig til præsident Barack Obama i kravet om en stærkere yuan.

USA er nødt til at møde Kina på halvvejen og sørge for sine egne misforhold. Kina gør sig klar til kamp, og det kommende valg til Kongressen tvinger amerikanske politikere til at forberede sig på åben konfrontation. Denne verbale krig kommer til at give genlyd på markeder overalt.

3: Økonomisk nedgang i Kina. I en verden, der mangler økonomiske drivkræfter, er det ikke i nogens interesse, at der er mindre økonomisk vækst i Kina. Kinas undervurderede svagheder er en del af problemet.

Selv hvis der er et underskud på handelsbalancen for marts måned, er Kinas økonomi stadig primært gearet til eksport. Det er derfor, at nogle kinesere siger, at en stærkere yuan giver mening: Det ville give den indenlandske købekraft et skub. Økonomiske stimuleringsinitiativer fra statens side virker kun i så og så lang tid og kan bane vej for en massiv lånekrise i årene frem.

Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt Kina kan holde stand, hvis landet styrker sin valuta med f.eks. 10 pct. i forhold til den amerikanske dollar. Lederne af det Kommunistiske Parti ved, at hurtig vækst er grundlaget for deres legitimitet.

Et mindre bruttonationalprodukt betyder mindre tolerance over for regeringens politik.

4: Voksende kinesisk indflydelse. Dette fører os tilbage til Kinas eventuelle køb af Google en dag. Selvfølgelig skal dette tages med et gran salt. Sandsynligheden for, at Brin og Google-medstifter Larry Page tager pænt imod kinesiske købere, er måske endda mindre end sandsynligheden for, at Kongressen i USA tillader det.

Det samme gør sig gældende for så vidt forskellige virksomheder som Intel Corp., Ford Motor Co. og Morgan Stanley.

Kinas penge - staten alene har 2,4 billioner dollars i valutareserver at gøre godt med - vil stadig byde sig til, særligt hvis yuanen stiger. Minevirksomheder i Australien og New Zealand kan godt regne med endnu flere kinesiske gæster.

Hvis man tror, at japanernes opkøb af Rockefeller Center og Universal Studios skabte røre i Washington i 1980'erne, så bare vent og se, hvad der sker, når Kina banker på Bill Gates' dør. »Goddag hr. Gates - vi har ikke tid til at etablere vort eget Microsoft Corp. Hvor meget skal De have for Deres virksomhed?«

Et andet lige så følsomt område er de kinesiske penge, som investeres i Asien, Latinamerika og Afrika på bekostning af USA's strategiske interesser. Den omstændighed, at Kina har sat sig på ressourcer verden over for at sætte skub i sin økonomi, har givet landet megen magt.

Kina har pumpet milliarder af dollars i udviklingslandene og kan nemt bede om støtte fra lande, som det hjælper, til et kinesisk hjerteanliggende i f.eks. FN. For hver stigning i den kinesiske valutas værdi rykker den dag nærmere, i takt med at Kinas penge spreder sig ud over verden.

Kina bør lade yuanen stige i værdi.

Men forvent ikke, at tingene sker lydefrit. Så sandt som Nouriel Roubini advarede om de markedsmæssige konsekvenser, gør Google klogt i at se sig over skulderen.

Læs også