Vores gæld til staten slår alle rekorder

Danske skatteydere og virksomheder skylder nu det offentlige 32,4 mia. kr. - det største beløb nogensinde. Skatteministeren vil se på, om der er medarbejdere nok i Skat til at inddrive gælden.

Aldrig før har vi danskere været så dårlige til at betale vores p-bøder, skatter og afgifter, som vi er nu. Ved udgangen af 2009 var skatteydere og virksomheders samlede gæld på over 32 mia. kr. - en voldsom vækst, da gælden for bare to år siden var på mindre end 24 mia. kr.

Ifølge skatteminister Troels Lund Poulsen (V) er den økonomiske krise en af hovedforklaringerne på, at gælden vokser. For ledighed, konkurser og tvangsauktioner forhindrer stadig flere i at betale det, de skylder.

»Danmark går jo ikke fri af den økonomiske krise. Den har selvfølgelig betydning for folks betalingsevne, og det må vi forholde os til,« siger han.

Med den voksende gæld kommer regeringen stadig længere væk fra sit mål om, at skatte- og afgiftsrestancerne højst må udgøre 9,7 mia. kr., idet de nu er på 15,3 mia. - og tilsvarende længere væk fra målet om, at øvrige restancer højst må ligge på 14,5 mia., idet de nu har rundet 17 mia. kr.

Ikke tilfredsstillende

..

Læs også